Renoir-maleri dukket op i Venedig

Et Renoir-maleri, der blev stjålet for 25 år siden i Rom, er fundet i Venedig. Maleriet er fra 1895.

Italiensk politi har beslaglagt et maleri, der er lavet af den franske kunstner Pierre-Auguste Renoir. Maleriet, der forestiller mytiske scener, blev stjålet i Rom i 1984, men det er nu dukket op i Venedig.

En talsmand for politiet siger, at en mand fra Treviso nord for Venedig var i tvivl om maleriets oprindelse og ægthed.

Så blev politiet sat på sagen, og efter at have fået hjælp af såvel Interpol som britisk og fransk politi blev det fastslået, at maleriet fra 1895 tilhører en familie i Rom, der fik det stjålet i 1984.

Manden fra Treviso har ikke været i stand til at bevise, at han købte det på et loppemarked, så derfor har politiet beslaglagt det og agter at levere det tilbage til familien i Rom.

En anden polititalsmand siger, at politiet ikke kender værdien af maleriet, men at den "må være ret høj, da Renoir ikke malede mange mytiske scener".

/ritzau/AFP

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: