Evas enorme smaragdhalskæde reflekterede lyset fra de tunge lysekroner, der hang over bordene i den store spisesal. Hendes pacemaker var i gang, pumpende lige under huden. Hun var høj. Høj af stoffer.
Pludselig sprang hun op fra sin plads, gled ind og ud mellem de 200 gæster og forsvandt. Tiden gik, viserne på urene løb rundt, og så var hun tilbage. Øjnene glitrede.
- I vil aldrig gætte, hvor jeg har været, udbrød hun.
- Jeg har siddet på dronningens trone. Det var ifølge den engelske avis The Mail en af Eva Rausings sidste optrædener i offentligheden for godt fem år siden. Hun trak sig tilbage i tiden efter, begyndte at afvise invitationer. Til sidst stoppede hun helt med at åbne dem.
For omkring to uger siden dukkede den 48-årige Eva så igen frem i medierne. Politiet havde fundet hende liggende død i sit og mandens fem etagers palæ i Chelsea.
Og kort efter blev den 49-årige Hans Rausing anholdt, mistænkt for mordet. Det formodes, at Eva nåede at ligge død i op til fire uger i sit hjem, før hun blev fundet af politiet. Hans har højst sandsynligt boet med liget liggende i soveværelset, hvor hun blev pakket ind i tøj og tasker og forseglet med gaffatape.
Begyndelsen og stofferne
Det hele var ellers begyndt så lyst for de to som børn af succesfulde og velhavende forældre.
Eva blev født i Hongkong, men kort efter fødslen valgte hendes forældre, Nancy og Tom Kemeny, at rykke pælene op og flytte til USA, hvor Tom var administrerende direktør for Pepsi.
For Hans var opvæksten muligvis lidt hårdere. Han var tredje generation i den succesfulde Rausing-klan bag Tetra Pak, og han mærkede hurtigt presset fra familiens formue.
Han var uhyggelig genert, men alligevel en fremragende studerende. Han bestod med det højeste karaktergennemsnit af alle fra American University i London.
Men han gik aldrig ind i familiens emballageimperium. Ifølge rygterne følte han sig utilstrækkelig i forhold til sin mægtige far. Han kunne aldrig blive den forretningsmand, hans far var.
Den følelse fik ham til at flygte til Indien med nogle venner. Og det var den rejse, der ændrede alt.
Sammen med to andre mødte den dengang 19-årige Hans to italienske piger, netop som de havde krydset grænsen fra Kina til Indien.
- De gav Hans noget heroin, han kunne ryge. Det blev begyndelsen på hans livslange kamp mod stofferne, fortæller en ven af familien ifølge The Mail.
Omkring samme tidspunkt begyndte Eva på et lille, kunstnerisk universitet i Los Angeles. Og det var der, hun, ifølge sin mor, Nancy, første gang blev introduceret til de hårde stoffer. Siden røg hun ud af kontrol. Stofferne overtog.
Mødtes på afvænningsklinik
Det var samtidig også stofferne, der førte de to sammen. For omkring 25 år siden blev Hans efter en flere år lang hippietilværelse i Indien indlagt på en afvænningsklinik i Surrey, England, hvor Eva også var indlagt.
Hun havde været på klinikken i længere tid, og hun blev derfor en slags sponsor for Hans, fordi hun var nået længere i behandlingen.
- De forelskede sig i hinanden. Det var en farlig tiltrækning. De var begge misbrugere, fortæller vennen.
I begyndelsen havde de kun brug for hinanden. Ikke stofferne. De blev gift i oktober 1992, fik fire børn sammen og formåede at holde sig væk fra stofferne i omkring ti år. Men så gik det ikke længere.
Stofferne begyndte igen at tiltrække parret, og til sidst kunne de ikke længere stå imod. Og med nærmest uendelige midler til rådighed og uden egentlig at have et mål med deres liv, blev terningerne kastet. Stofferne vandt.
- Jeg tog tit med Eva til ’Anonyme Narkomaner’. Hun lod til at forstå budskabet, men hun endte hver gang med at gå tilbage til at misbruge, fortæller en af Evas venner gennem 15 år til The Mail.
Vidste, hun ville dø
Efter parret til sidst bukkede under og gik tilbage til stofferne, var der ingen vej tilbage. Hans forsøgte ligesom Eva flere gange at komme væk fra stofferne og blive fri, men han faldt tilbage i det gamle mønster hver gang.Hvor stofferne før havde gjort parret afhængige af hinanden og paranoide, så de stoppede med at stole på alle andre end dem selv, begyndte stofferne nu at skabe revner mellem dem. Der var ikke nogen kontrol længere, og langsomt begyndte de at glide fra hinanden. Og til sidst var Eva Hans utro.
Det var tæt på at ende med en skilsmisse, men parret blev sammen.
- Eva sagde, at hun var nødt til at komme ud af ægteskabet, for ellers ville det køre hende ned. Flere gange sagde hun til mig, at hvis hun blev sammen med Hans, så vidste hun, at hun ville dø, men at hvis hun forlod ham, så ville han dø, fortæller en anden af Evas venner til The Mail.
Interventioner
Milliardærparrets misbrug blev for alvor offentligt kendt, da Eva i 2008 blev anholdt på den amerikanske ambassade i London. Hun skulle egentlig kun derhen for at forny sit pas, men hun havde valgt at tage stoffer med. Og den efterfølgende ransagning af parrets hjem afslørede, at de lå inde med flere ulovlige substanser.Flere af Hans’ og Evas venner og familiemedlemmer forsøgte at få dem ud af misbruget. Men lige lidt hjalp det. Hjælpen blev mødt med vrede. Rausing-parret mente ikke, de havde brug for den.
- Evas forældre prøvede, Rausing-familien prøvede, venner prøvede. Det lader til, at alle, der kendte parret, har forsøgt at hjælpe dem på en eller anden måde, men ingenting hjalp, siger en ven, der også fortæller, at Eva næsten døde på grund af sin afhængighed i 2006, hvor hun fik en hjerteinfektion og blev nødt til at få en pacemaker.
Og netop den pacemaker stoppede for nylig med at slå. Den 10. juli blev Eva fundet liggende i sit palæ af politiet, efter betjentene tidligere på dagen havde anholdt Hans på åben gade for mulig narkotikabesiddelse. Det formodes, at Eva døde af en overdosis.
Det blev det tragiske punktum for Rausing-parret, der trods deres egne problemer med stofferne, har doneret omkring fem millioner kroner til at hjælpe og støtte andre med misbrugsproblemer.
Men de fandt aldrig styrken til selv at blive helt fri fra de stoffer, der endte med at sætte så stort et præg på deres liv.
