- Der er ikke en eneste person på det skib, der ikke har lidt skade, og her er ikke blot tale om fysisk skade. De her mennesker slipper aldrig nogensinde af med den angst og stress, siger advokaten Marc J. Bern til avisen Miami Herald.
LÆS OGSÅ:Endnu et lig fundet på Costa Concordia
Erstatningskravet fra de seks amerikanere kommer efter, at et besætningsmedlem fra Peru i torsdags lagde sag an mod firmaet og gjorde krav på 560 millioner kroner.
LÆS OGSÅ:Italien spejler sig i helten og skurken
LÆS OGSÅ:Købte rige russere sig til plads i Costa Concordias redningsbåde?
Sagen menes at være den første i en lang række sager. Krydstogtsfirmaet har allerede indvilget i at udbetale knap 82.000 kroner til hver af de passagerer, der var sluppet fra forliset uden fysiske skader. Samtidig vil firmaet refunderer rejseomkostninger. Ialt vil erstatningen løbe op på omkring 100.000 kroner.
De amerikanske passagerer raser over det lave beløb, og flere har derfor kontaktet advokater med henblik på sagsanlæg, der er væsentligt større.
- Det er ingenting for mig. Jeg synes ikke, det er fair, siger Karen Gamacho, der frygtede for sit liv om bord på skibet, til nyhedsbureauet AFP.
LÆS OGSÅ:En kamp mod tiden på den synkende kæmpe
LÆS OGSÅ:Skandalevideo afslører Concordias personale
Det er brudeparret David og Denise Saba enige i.
- Det er jo latterligt. Forhåbentlig får vi ikke nogle langvarige traumer, men hvis vi gør, er det beløb jo langt fra nok, siger Denise Saba, der stadig overvejer, hvor vidt de vil sagsøge selskabet.
Der er fortsat 16 savnede fra forliset, mens man allerede har bjerget 16 lig.



























