____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Jacintha Saldanhas begik selvmord efter et fupopkald fra to radioværter. Radiostationen, der stod bag fupopkaldet, opretter nu en mindefond til ære for sygeplejersken.

Southern Cross Austero står bag radiostationen 2Day FM, og de har nu oprettet en mindefond til ære for den sygeplejerske, der begik selvmord efter et fupopkald fra to af deres radioværter.

De donerer lige over 3 millioner kroner til fonden, skriver Sky News.Radiostationens julefrokost er også blevet aflyst med den begrundelse, at det ville være upassende at fejre ovenpå de seneste par ugers hændelser. Pengene, der skulle være brugt på julefrokosten, bliver i stedet givet til velgørenhed.

- Vi er meget kede af det, der er sket. Det er en forfærdelig tragedie, og vores tanker er fortsat hos familien, siger administrerende direktør for Southern Cross Austero, Rhys Holleran, der håber, at deres mindefond på en eller anden måde kan hjælpe og støtte Jacintha Saldanhas familie i den svære tid.

Sygeplejersken arbejdede på det hospital, hvor hertuginde Kate var indlagt for ekstrem morgenkvalme. To australske radioværter ringede og udgav sig for at være Prins Charles og Dronning Elizabeth, der ville vide noget om Kates helbredstilstand. Sygeplejersken stillede radioværterne videre og skamme sig tilsyneladende så meget, at hun tog sit eget liv tre dage senere.



I går kom det frem, at sygeplejersken blev fundet hængt i et tørklæde af en kollega og en sikkerhedsvagt. Man fandt desuden to breve i nærheden af Saldanha og et enkelt brev, havde hun stadig på sig.