Præsident Vladimir Putin truer med »alvorlig konsekvenser« som følge af Tyrkiets nedskydning af et russisk kampfly. Berlingskes Moskva-korrespondent udpeger fire områder, hvor Rusland kan ventes slå igen – uden at indlede en krig mod et NATO-land.
1. Flere bomber i Syrien
For første gang siden 1950erne har et NATO-land skudt et russisk eller sovjetisk militærfly ned. Den russiske præsident har udelukket en militær konfrontation med Tyrkiet, men en form for militært modsvar er formentlig uundgåeligt.
Foreløbigt annoncerer Rusland en markant oprustning i Syrien. Det russiske forsvars mest kraftfulde antiluftskyts, missilsystemet S-400, vil blive sendt til den russiske base i Syrien. Samtidig skal endnu et russisk krigsskib, missilkrydseren »Moskva«, patruljere langs den syrisk kyst. Fremtidige bombetogter vil ske med ledsagelse af russiske jagerfly, lyder det. S-400 er et af Ruslands mest avancerede konventionelle missilvåben med en rækkevidde på op til 400 kilometer. Fra den russiske base i Latakia-provinsen i Syrien kan systemet ramme fly i ikke bare det nordvestlige Syrien, men også langt inde i Tyrkiet.
Oprustningen giver Rusland mulighed for at fortsætte og optrappe angreb til støtte for Tyrkiets fjende, den syriske præsident Bashar al-Assad. Tyrkiet har protesteret voldsomt over russiske bombardementer af civile og oprørsgrupper, der er allieret med Tyrkiet, i netop dette område.
2. Gaskrig er noget nær usandsynlig
Tyrkiet er sårbart over for afbrydelse i strømmen af naturgas fra Rusland. Landet får næsten halvdelen af sit gasforbrug dækket af det russiske gaseksportmonopol Gazprom.
Det er dog usandsynligt, at Rusland vil lukke for gashanen til en af sine største kunder. Det kriseramte Rusland har hårdt brug for de op mod 10 milliarder dollar, gashandlen indbringer årligt – salget til Tyrkiet udgør 17 procent af Gazproms eksport uden for de tidligere sovjetlande. Samtidig har både Tyrkiet og Rusland længe investeret heftigt i at udbygge energisamarbejdet, herunder er der planer om en ny gasledning tværs gennem Sortehavet. Denne rørledning kan blive lagt på is, men det er nu næppe attraktivt for Rusland at svinge med gasvåbnet for fuld styrke.
Rusland kan forsøge at skærpe linjen i forhandlingerne om fremtidige gaspriser, men de lave oliepriser og Irans voksende gaseksport svækker den russiske forhandlingsposition.
3. Samhandelen får drøje hug
Det er blot to måneder siden, den tyrkiske præsident besøgte Vladimir Putin i Moskva. Dengang forudså Recep Tayyip Erdogan en tredobling af samhandlen mellem de to lande.
Læs også: Ekspert forudser katastrofe: Putin kan blive tvunget i krig - og kan kun vinde med atomvåben
Den drøm er nu torpederet af begivenhederne ved den tyrkiske grænse. I Moskva kastede demonstranter æg og sten på den tyrkiske ambassade, ligesom russiske rejsebureauer har aflyst alle charterrejser til Tyrkiet.
Den russiske premierminister Dmitrij Medvedev varsler afslutning på en række fælles russisk-tyrkiske projekter og mindre markedsandele til tyrkiske virksomheder i Rusland.
Krisen rammer turismen særligt hårdt. Flere end tre millioner russiske turister besøgte Tyrkiet sidste år. Ifølge Vladimir Putin er russiske turister nu »i fare« i Tyrkiet. De russiske rejsebureauers masseaflysning sker på de russiske myndigheders anbefaling.
4. Min fjendes fjende
Tyrkiet er del af den amerikansk-ledede koalitionen mod Islamisk Stat, men Tyrkiet har alligevel koncentreret mange af sine angreb mod kurdiske oprørsgrupper i Syrien. Imens har Rusland de seneste måneder gjort tilnærmelser til netop kurderne.
De kurdiske oprørere i Syrien er et af de ømmeste punkter for Tyrkiet, der i årtier har ført en blodig krig mod det kurdiske PKK inden for landets egne grænser. En række russiske politikere og analytikere taler nu for at optrappe støtten til Tyrkiets fjender – både kurdere og arvefjenden Armenien.
»Hvad skal vi gøre? Nu har vi brug for fremmede hænder. Lad armenerne og kurderne gøre arbejdet,« sagde Vladimir Sjirinovskij, formand for det store nationalistiske parti LDPR, tirsdag aften på russisk tv.
»De russiske tsarer gjorde det rette i forhold til Tyrkiet. De pressede dem, kvalte dem og ville slå dem ud,« fortsatte Vladimir Sjirinovskij.
Så sent som i sidste uge besøgte kurdiske repræsentanter fra Tyrkiet og Syrien Moskva. Det mødtes blandt andet med en af Vladimir Putins rådgivere.
