Nato vil på topmøde i næste uge beslutte at indsætte kamptropper i de baltiske lande
Risikoen for en væbnet konflikt med Rusland bliver det centrale tema, når Nato-landene i næste uge mødes i Warszawa.
Anført af den amerikanske præsident Barack Obama skal stats- og regeringsledere fra 28 lande beslutte, hvordan man kan forsvare Polen og de tre baltiske lande mod yderligere russisk aggression uden at tirre den russiske præsident Vladimir Putin.
Da Putin i 2014 annekterede Krim-halvøen, svarede Nato igen med at oprette en hurtig reaktionsstyrke.
5.000 kampklare tropper skal i princippet kunne indsættes i grænselandet til Rusland på 48 timer.
Professor Sten Rynning fra center for krigsstudier på Syddansk Universitet siger, at beslutningen var et signal til Putin om, at han har udfordret Nato.
Reaktion fra Nato
»Han har overtrådt nogle røde linjer i Europas orden, og nu kommer der en reaktion,« siger Sten Rynning.
Vil Natos beslutning føre til en optrapning?
»Ja, spændingen er optrappet. Rusland har valgt at udfordre Europas orden med militære midler, og det har skabt en rivalisering. Rusland ønsker ikke at få en aftale om partnerskab med Nato, så det har man opgivet. Men Nato ønsker at stabilisere rivaliseringen med diplomatiske midler, og derfor har man igen åbnet for at mødes med Rusland i Nato-Rusland Rådet,« siger Sten Rynning.
Skal vi være bekymrede?
»Nej, det behøver man ikke. Vi skal nok regne med, at forholdet mellem Nato og Rusland bliver præget af en rivalisering, men den kan stabiliseres. Sker det, kan vi leve med den,« siger Sten Rynning.
Ingen ny ’kold krig’
Selv om forholdet til Putin er så køligt, at Nato-landene skal balancere på et knivsæg for ikke at forværre det, vil museumsdirektør Peer Henrik Hansen fra Langelandsfortet ikke tale om en ny kold krig. Det er trods alt for dramatisk.
»Jeg vil ikke kalde det for en ny kold krig. Man skal ikke bruge et gammelt udtryk til at beskrive en helt ny situation. I gamle dage havde vi en helt opdelt verden: Da var det ikke bare USA og Sovjetunionen, men to magtblokke, der stod overfor hinanden. Massivt udrustet med atomvåben. Der er vi ikke i dag. Putin har ikke den samme militære styrke som dengang. Han kan godt finde ud af at mobbe de små, men han er ikke i stand til at afgøre konflikten med Ukraine. Inden man slår fast med syvtommersøm, at vi er på vej mod en ny periode med et køligere forhold mellem øst og vest, skal man huske, at Putin har holdt en mere afdæmpet tone på det seneste,« siger Peer Henrik Hansen.
Den store militærøvelse, som Nato gennemførte for et par uger siden i Polen og de baltiske lande havde til formål at træne indsættelsen af den hurtige reaktionsstyrke, som man også kalder for Natos spydspids.
Og Putin har dog ikke dæmpet tonen mere, end at han i en tale til det russiske parlament har truet med at styrke Ruslands kampberedskab.
’Aggressiv retorik’
»Nato forstærker sin aggressive retorik og sine aggressive handlinger nær vore grænser,« sagde han.
Talen blev holdt i anledning af 75-året for Nazitysklands angreb på Sovjetunionen 22. juni 1941.
