Foto: MARTIN BUREAU

MOSKVA: Rusland bygger nye militærbaser og opretter nye militære divisioner i et område, der grænser op mod en række europæiske lande. Samtidig skal landes atomare styrker udbygges i løbet af 2016, siger Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu.

Ifølge ministeren vil Rusland placere tre nye divisioner – i alt op mod 30.000 mand – i Ruslands såkaldte vestlige forsvarsdistrikt. Distriktet omfatter det vestlige Rusland og grænser op mod blandt andet Finland, de baltiske lande og Ukraine. Divisionerne vil være »vestligt orienterede«, siger forsvarsministeren.

»Jeg kan ikke undlade at nævne en så vigtig opgave som dannelsen af tre vestligt orienterede divisioner. Denne opgave er ekstremt vigtig,« sagde Sergej Sjojgu ifølge nyhedsbureauet TASS.

RUSSIA-PUTIN/

Oprustningen betyder, at der skal anlægges en række nye baser, øvelsesområder og militære lagre i det vestlige Rusland. En russisk division omfatter normalt mellem 10.000 og 12.000 mand. Dertil kommer fem nye regimenter, der vil blive en del af landets atomstyrker. De vil være kampklare i løbet af 2016, sagde ministeren.

»Vores centrale indsats er at styrke de strategiske atomare styrker og fuldføre vores rumforsvarsprogram,« siger Sjojgu.

De nye russiske planer er bemærkelsesværdige, siger Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet. De peger på et kursskifte.

»Det mest bemærkelsesværdige er, at det ser ud som om, man er ved at genetablere en kapacitet til offensive operationer i vestlig retning,« siger Claus Mathiesen.

putin 2

Reformer af den russiske hær nedlagde for seks år siden de tunge divisioner og omlagde de russiske styrker til mindre brigader egnet til små operationer i nærområdet. Nu rulles reformerne tilsyneladende tilbage, siger Claus Mathiesen.

»Brigader er meget mere mobile, men divisioner er gode til at lægge tyngde med. Under den Kolde Krig tænkte man, at divisioner kunne bruges til at skabe et gennembrud i NATOs forsvar,« forklarer Claus Mathiesen.

Oprustningen kommer, ti dage efter den russiske præsident Vladimir Putin underskrev Ruslands nye sikkerhedsdoktrin. Som noget nyt peger doktrinen specifikt på NATO-landene som en trussel.

Ifølge Claus Mathiesen skal den russiske oprustning også ses som Ruslands svar på NATOs udstationering af militært isenkram i de baltiske lande, hvilket igen var et svar på krisen i Ukraine og Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø.

Et klart signal til Danmark

Signalet i den russiske oprustning retter sig både mod NATO-landene og lande, der overvejer af blive medlemmer af alliancen, vurderer Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for International Studier

»Det sender nogle klare signaler til Baltikum, Polen, Danmark, Norge, Sverige, Finland,« siger han.

»Det passer fint ind i den tendens, vi har set med den nye sikkerhedsdoktrin, der taler om NATOs ambitioner om at rykke tættere på Rusland,« siger Flemming Splidsboel.

Danmark og Sverige indgik for nyligt et tættere forsvarssamarbejde. I både Finland og Sverige er debatten om et muligt NATO-medlemskab blusset op i kølvandet på den væbnede konflikt i Ukraine og Ruslands annektering af Krim-halvøen.

Samtidig har Rusland, siden Ukraine-krisen brød ud, stadigt oftere fremhævet landets mange atomvåben og muligheden for at udstationere våbnet nye steder, påpeger Flemming Splidsboel. Derfor har en modernisering af kernevåbnene højeste prioritet. Skal man tro tal fra den russiske regering, så opstilles der nu et nyt atommissil hver tiende dag til erstatning for ældre og i mange tilfælde forældede missiler.

»Rusland har nu en strategi om at tale meget om atomvåben. Man vil vise, at man er hurtigere på afttrækkeren,« siger Flemming Splidsboel.

De seneste oprustningsplaner er en del længere udvikling, hvor russisk forsvar er blevet tilført flere midler. Alene sidste år voksede Ruslands militærbudget 21 procent.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook