Ruslands præsident Vladimir Putin fordømmer drabet på oppositionsleder Boris Nemtsov og siger, at det ligner et lejemord.

RUSLAND: Ruslands præsident Vladidmir Putin fordømmer drabet på oppositionsleder Boris Nemtsov, skriver det russiske nyhedsbureau Interfax ifølge Reuters.

En talsmand for præsidenten oplyser til russiske nyhedsbureauer, at drabet var ligner et lejemord og kan være en »provokation« før en planlagt demonstration organiseret af oppositionen på søndag.

Talsmanden fortæller, at Putin hurtigt blev informeret om drabet, og at præsidenten har givet udtryk for sin medfølelse og givet ordrer om en undersøgelse af sagen.

Boris Nemtsov blev skudt og dræbt af adskillige skud i det centrale Moskva sent fredag aften.