En ny britisk-skandinavisk undersøgelse har påvist, at 40 procent af dem, der er blevet dømt for islamistisk terror, lider af Aspergers-syndrom.
Terrorister går målrettet efter at rekruttere personer med psykiske lidelser. Det viser en undersøgelse fra den britiske tænketank Quilliam Foundation, som har er udarbejdet i samarbejde med en skandinavisk regering. Hvilken regering må fonden ikke oplyse.
»En undersøgelse af det mentale helbred blandt landets dømte islamistiske terrorister, fandt, at 40 procent af dem led af Aspergers Syndrom – nogle af dem fik først diagnosen, efter at de var blevet dømt,« siger Haras Rafiq, administrerende direktør for Quilliam Foundation, som har en fortid i den britiske regerings antiradikaliseringsarbejde.
Tænketanken har til huse på en hemmelig adresse i det centrale London. Dødstrusler fra islamister vælter ned over organisationen på grund af dens arbejde.
Quilliam Foundation er ikke en muslimsk organisation, men 40 procent af de ansatte er muslimer, og en del er tidligere radikale islamister. Blandt andet har medstifter og bestyrelsesformand Majiid Nawaz en fortid i Hizb ut-Tahrir og er tidligere allieret med de radikale prædikanter Omar Bakri og Anjem Chaudory.
Lettere at hjernevaske
Haras Rafiq fortæller, at islamister og karismatiske hververe udmærket er klar over, at de skal gå efter disse »svage sjæle«:
»Disse islamister identificerer hurtigt de mennesker, der har denne slags lidelser, så manipulerer og hjernevasker de dem, fordi de er lettere at manipulere end folk, der ikke har de her problemer.«
Og det er ikke kun Aspergers, der gør mennesker sårbare over for rekruttering af radikale islamister – også folk med depressioner og andre lidelser går man efter, fastslår Haras Rafiq.
Den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp er enig:
»Jeg har talt med psykologer i Haag, der fortæller, at op mod 50-60 procent af syrienkrigerne kan diagnosticeres med komplekse psykologiske problemer som krigstraumer, ADHD, Aspergers og lignende. Så både psykiatrien og sygehusvæsenet har en behandlingsrolle med hensyn til syrienkrigere. Men hvordan man håndterer det er komplekst og svært,« siger Magnus Ranstorp.
Dansk selvmordsbomber havde ADD
Et eksempel på en person med psykiske problemer er danske Victor Kristensen. Han døde sidste år i et selvmordsangreb i Irak for Islamisk Stat. En tidligere nær ven af Victor Kristensen sagde sidste år til BT:
»Victor havde altid været sådan en stille og forsigtig type, der ikke kunne gøre en flue fortræd. Men det ændrede sig, da nogle af de radikale islamister begyndte at tage ham med i moskeen. Pludselig forsvandt han bare. Han var væk fra byen og vennekredsen i mere end et år, og da han kom tilbage, var han fuldstændig forandret. Livet betød ikke længere noget. Det eneste, han tænkte på, var, hvordan han kunne behage Allah, så han kunne komme i Paradis efter døden. Han var fuldstændig hjernevasket.«
Victor Kristensen var diagnosticeret med lidelsen ADD, der er ADHD uden hyperaktivitet. Personer med lidelsen har meget svært ved at begå sig socialt, og der er risiko for, at man isolerer sig og ender i identitetskriser. Victor Kristensen blev angiveligt radikaliseret af en gruppe unge med tilknytning til den berygtede Grimhøj-moské i Aarhus, der er kendt for at være tilholdssted for salafister.
Et andet eksempel er mordet på den britiske soldat Lee Rigby på åben gade i Greenwich i London. Her led den ene af de to mordere ifølge Haras Rafiq af svære depressioner og var i behandling, da han deltog i drabet.
Et tredje eksempel er en rekrutteringvideo fra Islamisk Stat, hvor to mænd fra Wales og en fra Skotland fortæller, at man skal komme til jihadens land og kæmpe. Manden fra Skotland bruger en stor del af videoen på at fortælle om, at han har været deprimeret, og hvordan det har kureret hans depression at tage til Syrien og Irak og kæmpe for jihad.
I Storbritannien har man nu taget konsekvensen af, at der hverves blandt folk med psykiske problemer, fortæller Haras Rafiq. Det offentlige sundhedsvæsen, National Health Service (NHS) tager det så alvorligt, at de ansatte nu er uddannet til at kigge efter tegn på radikalisering af patienter.
»Siden juli i år er det blevet lovbestemt, at NHS, skal kigge efter tegn på radikalisering, og de har trænet ansatte og lavet strategier til, hvordan man skal gøre det,« siger Haras Rafiq.
