Torsdag blev den tyske grotteudforsker Johann Westhauser reddet efter at have ligget kvæstet i Tysklands dybeste og længste grotte en kilometer under jorden i 12 dage. Seks kilometer inde i grotten blev han ramt af et stenskred, og derfor måtte hans kammerat gå efter hjælp.
Professor inden for idræt og træningsfysiologi ved Aalborg Universitet, Michael Voigt, forklarer, hvordan kroppen reagerer på at ligge under jorden i 12 dage uden sollys.
- Man kan klare sig måneder, så længe man bare får vand. Ud fra, at han har overlevet 12 dage, må han næsten have fået noget at drikke. Da han heller ikke er frosset ihjel, så må temperaturen have været stabil, og han har været pakket godt ind. Så energimæssigt og væskemæssigt er det ikke så underligt, at han kan overleve, siger han.
Det vigtigste er ifølge Michael Voigt at holde de lemmer, man kan bevæge, i gang så ofte som muligt.
- Man bliver selvfølgeligt mindre muskelmæssigt på tolv dage, men det er ikke noget, der er alvorligt for ens helbred. Det er vigtigt at holde arme og ben lidt i gang hele tiden, så man holder energi i kroppen og lemmerne. Det er det samme, som når man anbefaler folk, der får benet i gips, at de strammer i musklerne, siger han.
Ifølge Michael Voigt vil huleudforskere og andre ekstremsportsudøvere være så godt rustet mentalt, at de ikke går til i panik.
- Man lærer at holde hovedet koldt og ikke at gå i panik. Det psykiske er ikke det helt store problem, og man dør jo sjældent af det. Men det hjælper ham at tænke på, at han nok skal blive reddet, siger han.
Johann Westhauser var uden sollys i 12 dage, og derfor er det meget vigtigt ikke at udsætte ham for sollyset med det samme, men gradvist tilvænne hans øjne.
- Det skader ikke øjnene, men det kan være meget meget ubehageligt for ham. Han kan gå i chok, hvis han lige pludselig bliver udsat for lys. Men man giver ham typisk dæmpede solbriller på, og så inden for en times tid, vil man have vænnet sig til lyset igen.
Michael Voigt mener ikke, der går særlig lang tid før, Johann Westhauser kan begynde at klatre ned i huler igen.
- Det afhænger af, i hvor god træning han var. Men for en ekstremsportsudøver i god form, vil det tager typisk samme tid at træne sig op igen, som han har været væk - altså to uger, siger han.
Johann Westhauser blev torsdag eftermiddag fløjet til nærmeste hospital, hvor han skal igennem rehabilitering.
