Emmanuel Macron kommer kritikere i møde ved at fremlægge mere konkrete bud på sine politiske ideer.

Paris. Den franske politiker Emmanuel Macron kigger mod nord i sin søgning efter en økonomisk model, som kan være med til at sikre ham sejren ved forårets præsidentvalg.

I et interview med avisen Les Echos skitserer han en "Norden-agtig økonomisk plan" for Frankrig, skriver Financial Times.

Med to måneder til valget er Macron ifølge finansavisen under et voksende pres for at komme med klare udmeldinger om den politik, han har tænkt sig at føre, hvis han ender med at rykke ind i præsidentpaladset.

- Vi er nødt til at opfinde en ny vækstmodel, siger Macron til den franske erhvervsavis.

- For at være retfærdig og bæredygtig skal den være miljøvenlig og forbedre social mobilitet.

Med Macron som statsleder vil Frankrig holde sit budgetunderskud under den tærskel på tre procent af bruttonationalproduktet, som EU forlanger.

Han vil gøre det nemmere for virksomheder at forhandle arbejdstider og løn med de ansatte.

Men den større fleksibilitet på arbejdsmarkedet skal ledsages af en udbygning af velfærdsstaten.

Blandt andet skal flere personer havde adgang til at modtage hjælp i forbindelse med ledighed.

Den 39-årige Macron, der dannede sit parti, Fremad!, for bare ti måneder siden, er med løfter om en politik, der "hverken er til højre eller til venstre", pludselig blevet en seriøs udfordrer til de mere etablerede navne ved valget.

Første runde finder sted 23. april, og Macron er blevet kritiseret for ikke at præsentere vælgerne for et fuldt katalog med tiltag.

Politiske kommentatorer har forklaret det med, at Macron risikerer at skyde vælgere fra sig ved at komme med konkrete udspil om store valgtemaer som indvandring og økonomi.

Ifølge Financial Times afviger de planer, som Macron fortæller om i interviewet, ikke stort fra den politik, som han stod i spidsen for, da han fra 2014 til august 2016 var økonomiminister under den nuværende præsident, François Hollande.

Franske medier, økonomer og politikere har før talt varmt om blandt andet den danske samfundsmodel eller "flexicurity", som den kaldes.

/ritzau/