Russerne kommer

Præsidenten er død - falsk tv-program skabte panik

Et falsk tv-program, der viser russiske kampvogne på vej ind i Georgien og fortæller, at præsidenten er blevet dræbt, har skabt panik blandt indbyggerne.

Indbyggerne i Georgien er blevet grebet af panik, efter at en regeringsvenlig tv-station har offentliggjort en falsk rapport om, at russiske kampvogne er rykket ind i hovedstaden Tbilisi, og at præsident Mikheil Saakashvili er blevet dræbt.

Tv-stationen Imedi introducerede udsendelsen som "imitation af mulige begivenheder", men advarslen gik tabt for mange seere. Mobiltelefonnetværkerne brød sammen, og indbyggerne i Tbilisi styrtede ud i gaderne.

Tv-udsendelsen sendte indbyggerne tilbage til august 2008, da Rusland knuste Georgiens angreb på den oprørskontrollerede region Sydossetien under en fem dage lang krig og sendte kampvogne tæt på hovedstaden Tbilisi.

Georgiens indenrigsministerium sagde, at tv-udsendelsen skabte "stor panik".

Snesevis af vrede georgiere samledes ved Imedi, hvor oppositionspolitikeren Nino Burjanadse sagde, at tv-stationens udsendelse var "modbydelig".

/ritzau/Reuters

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: