Politiets hovedkvarter i Damaskus angrebet

SYRIEN: En guerillabevægelse har angrebet politiets hovedkvarter i Damaskus torsdag eftermiddag, og det har både kostet livet og såret adskillige sikkerhedsfolk og militærpersonale, som støtter præsident Bashar al-Assad. Det fortæller en oprørsaktivist til Reuters,

Oprørerne var bevæbnede med AK-47-geværer, små pistoler og sprængstoffer, og de lavede afspærringer ved de to hovedveje, som fører ind til den centrale del af området Qanawat i den syriske hovedstad.

- Tre patruljevogne kom til stedet og blev ramt af vejsidebomber nær Bab Sreijek. Jeg så tre lig i en bil. Andre siger, at dusinvis af sikkerhedsmænd og shabbiha (Assad-milits) lå døde eller sårede ved Khaled bin al-Walid gade, før ambulancer tog dem med, siger aktivisten Abu Rateb i telefon til Reuters.

- Hovedkvarteret er mørklagt og ser forladt ud, tilføjer han.

Andre oppositionsaktivister i Damaskus siger, at oprørerne bombede sig vej ind i den ellers tungt befæstede bymidte og kæmpede en timelang kuglekamp, før de igen trak sig tilbage. Oplysningerne er dog ikke bekræftet, da alle uafhængige journalister er blevet smidt ud af landet.

BNB

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her