Modtog Nicolas Sarkozy ulovlige bidrag fra en af verdens rigeste kvinder, da han i 2007 vandt det franske præsidentvalg?

Den formodning arbejder fransk politi ud fra, og tirsdag blev den nu forhenværende præsidents hjem og private kontor ransaget af efterforskere på jagt efter spor. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Læs også:

Ifølge en anonym kilde stod dommer Jean-Michel Gentil og medlemmer af det parisiske politis afdeling for økonomisk kriminalitet for ransagningen.

I centrum for skandalen står Lilliane Bettencourt, medejer af kosmetikgiganten L’Oreal og Frankrigs rigeste kvinde med en personlig formue på 140 milliarder kroner.

Hun mistænkes for at bestikke ledende politikere, blandt andre Sarkozy, til gengæld for skatterabatter i størrelsesordenen 30 millioner euro.

BNB