16-årig gymnasieelev fundet død i Østrig

Politi: Mathias frøs ihjel efter bytur

Mathias Kristensen

16-årige Mathias Kristensen forsvandt efter en bytur natten til fredag i byen Bad Gastein i Østrig. Se stort billede

Den 16-årige gymnasieelev, Mathias Kristensen, der forsvandt under en skiferie i Bad Gastein i Østrig, er fundet død. Det oplyser politiet i Østrig.

Den 16-årige gymnasieelev fra Frederikshavn, der forsvandt under en skiferie i Bad Gastein i Østrig, er fundet død. Det oplyser afdelingsleder Alfred Mayer fra politiet i Bad Gastein.

Politiet fandt drengen liggende på et jernbaneterræn med én sko på. Politiet kender endnu ikke dødsårsagen, oplyser han.

- Men det er helt sikkert der er tale om en ulykke. Ulykken er sket, fordi den unge mand var meget beruset, siger politiinspektør i Bad Gastein, Alfred Meyer, til bt.dk

- Det ser ud som om han er faldet og har slået hovedet, fordi han var beruset. Og så er han på ulykkelig vis frosset ihjel, forklarer Alfred Meyer.

Rektor Inge Carlé fra Frederikshavn Gymnasium er dybt berørt af situationen.

- De unge har modtaget krisehjælp dernede. Vi tager os af dem, når de ankommer herhjemme søndag eftermiddag, siger hun.

- På mandag samler vi alle eleverne på skolen til en lille mindehøjtidelighed og for at give dem ordentlig besked på hvad der er foregået, siger hun.

Mathias Kristensen havde forladt et diskotek kl. cirka halv tre fredag nat for at tage hjem.

- Ifølge hans kammerater var han meget beruset. Senere er han blevet set uden sko på, men det var umuligt for dem, der så ham at komme i kontakt med ham, siger Alfred Mayer.

Politiet satte alle ressourcer ind i eftersøgningen. Alle redningsmyndighederne blev alarmeret, ligesom politiet indsatte en helikopter.

Mathias Kristensen forsvandt under en fest på et diskotek i byen. Ifølge politiet havde han drukket alkohol den aften, han forsvandt.

Inden drengen blev fundet, havde politiet afsøgt et område på 700-800 meter i alle retninger fra diskoteket. Drengens forældre og bror ankom ifølge Borgerservice i Udenrigsministeriet lørdag til Bad Gastein og har identificeret liget.

Mathias Kristensens kammerater er lørdag aften rejst hjem til Danmark med bus.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: