____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En amerikansk pitbull bliver hyldet som verdenshelt i USA, efter den på heroisk vis reddede en lille skadet chihuahua. Nu leder de to hunde efter en kærlig familie.

Det skriver ABC News.

Det hvide labrador-pitbull-gadekryds Jonie strøg rundt i et villakvarter i byen Savannah, Georgia med den lille tilskadekomne chihuahua, Chaci, i munden.

Chaci er en langhåret chihuahua blandingsrace, og den havde fået en slem skade i øjet. Jonie, der er seks gange større end Chaci, holdt kun pause, når den en gang i mellem lagde Chaci ned på jorden for at slikke dens sår ren.
Foto: Savannah Chatham Metropolitan Police
Vis mere


To politibetjente stødte på det søde hundepar og bragte dem sikkert til det nærmeste dyreinternat. Her gennemgik Chaci en øjeoperation, men det venstre øje var ikke til at redde.

Chaci fik endelig lov til at møde sin redningsmand fem dage efter, de blev fundet, og genforeningen var rørende med både slik, hylen, kærtegn og kæleri siger en af politibetjentene.
De to hunde fik endelig lov til at mødes igen efter det dramatiske optrin.
De to hunde fik endelig lov til at mødes igen efter det dramatiske optrin. Foto: Savannah Chatham Metropolitan Police
Vis mere


- Det er ikke hver dag, man ser så stor kærlighed mellem to så specielle hunde. Det ville være skønt, hvis vi kunne finde et hjem, der ville tage sig af dem begge, siger Christina Sutherin fra dyreinternatet i Savannah.

Hundene er gjort helt klar til adoption og fuldstændig fri for sygdomme. Ifølge WJCL News er det lykkedes at finde en ny familie til hundene.