Der gik et gys gennem verden, da det kom frem, at Oscar Pistorius 14. februar 2013 havde skudt sin kæresten. Nu fortæller den afdøde Reeva Steenkamps bedste veninde om livet efter venindens død. Det skriver Channel24.

Det er Gina Myers, der var bedste veninde med Reeva Stenkamp, og som hjalp hende med at gøre sig klar til den første date med Oscar Pistorius. Nu åbner hun i et Instagram-opslag op om, hvordan hun har det efter venindens død.

’Jeg plejede at tøve med at tale om dig. Men det er fjollet. Du var en nem person at elske. Ikke kun for mig men for alle,‘ starter Gina Myers.

På Instagram er der flere billeder af de to veninder i en masse forskellige situationer. De ses blandt andet være på restaurantbesøg, til koncerter og på roadtrips sammen. Der er ingen tvivl om, at de to personer var slyngveninder. Det er derfor også en lettet Gina, der skriver.

’Den største gave man kan give til en afdød er at tale om deres kærlighed og minderne med dem. At omfavne deres sjæle. At kaste lys på deres liv, når de ikke selv kan være her fysisk og gøre det samme.’

Gina Myers opfordrer også andre til at gøre det samme, hvis de har mistet en af deres nære.

’Hvis du har nogen historier, så skal du dele dem. Du skal råbe dem ud. Tal om deres liv og deres drømme. Det gjorde jeg ikke, for jeg fik at vide, at jeg ikke skulle gøre det. Jeg blev bange for det. Men nu og for evigt vil jeg gøre det.’

Blot tre måneder efter Reeva Stenkamp og Oscar Pistorius mødtes første gang, skød para-atleten hende på valentinsdag 14. februar 2013. Selv forsvarede han sig med, at skuddet var faldet i selvforsvar, da han ikke havde proteser på og dermed ikke kunne forsvare sig selv mod, hvad han troede var en indbrudstyv.

Det fandt retten dog ikke troværdigt, og han blev derfor idømt seks års fængsel for ’overlagt drab’. Gina Myers minder derfor Reeva Stenkamp i slutningen af sit opslag.

’Jeg savner dig Alfi. Tak for al din megen kærlighed.’

Her ses Oscar Pistorius som sprinter.
Her ses Oscar Pistorius som sprinter. Foto: Max Rossi
Vis mere