En 58-årig mand - Mohammed Shafia - hans 42-årige kone og deres søn på 21 år er kendt skyldige i drabene på mandens ekskone og tre teenagedøtre.

19-årige Zainab Shafia, 17-årige Sahar Shafia, 13-årige Geeti Shafia og 50-årige Rona Amir Mohammad blev fundet døde i en bil i Rideau-kanalen i Kingston den 30. juni 2009.

I dag slog et nævningeting i Kingston så fast, at Mohammed Shafia, Tooba Mohammad Yahya og deres søn Hamed stod bag æresdrabene.

Alle implicerede var fornylig kommet til Canada fra Afghanistan, og efterforskning viser, at de tre piger ifølge Mohammed Shafia havde vænnet sig lidt for meget til livet i den vestlige verden.

Derfor skulle de - og moderen der havde tilladt den nye livsstil - slås ihjel.

BNB