En japansk reklame, der viser en teenagepige blive forvandlet til en ål, er trukket tilbage, efter at den bliver betegnet som sexistisk og perverteret.

Videoen er produceret i byen Shibushi, og folkene bag siger, at det var meningen, at den skulle vise deres forpligtelse til bæredygtig åle-fiskeri, skriver BBC.

Men i stedet blev den beskyldt for sexisme, mens brugere på sociale medier kalder den 'vrangforestillinger af en pervers'.

Det er ikke den første japanske reklame, der handler om kvinder, som forvandles til dyr.

I denne reklame, der har en mandestemme som fortæller, viser en teenagepige i sort svømmetøj, der flyder i en swimmingpool, mens hun beder fortælleren om at give hende mad.

»Jeg besluttede mig for, at jeg ville gøre alt for hende. Jeg gav hende lækker mad, indtil hun var mæt, og jeg var sikker på, at hun kunne sove godt om natten,« siger fortælleren.

For beskuerne kommer hendes forvandling gradvist. Den begynder, da hun ikke kan tage et objekt op, fordi hendes hænder er blevet slimede.

Senere ses hun dykke ned i bassinet, omdannet til en ål, mens hun siger 'farvel' og svømmer væk.

Videoen ender med ordene: 'Vi dyrker [ål] med forsigtighed'

Det tog ikke folk lang tid at reagere på videoen på de sociale medier:

»Af alle de bizarre, sexistiske reklamer, så tager denne her fra Japan 'ålen',« lød en kommentar på Twitter.

»Den får mig til at tænke på en pige, som er blevet kidnappet og låst inde. Det er vrangforestillinger fra en pervers,« lød en anden kommentar.

Reklamevideoen blev senere trukket tilbage af tjenestemænd fra byen. De var blevet 'opmærksom på, at nogle mennesker følte sig formærmet'.