Ledere i Pentagon kendte til angrebet på det amerikanske konsulat i Libyen, en time før det fandt sted, viser tidslinje.

USA: Flere ledere i det amerikanske forsvarsministerium kendte til angrebet på det amerikanske konsulat i Benghazi en time før, det begyndte, men var ikke i stand til at mobilisere forstærkninger baseret i Europa i tide. Det viser en tidslinje over forløbet, som Pentagon netop har offentliggjort, skriver Reuters.

- Der var desværre ingen alternativer eller andre flymuligheder til rådighed inden for den tid, hvor det var nødvendigt at handle, siger en højtstående embedsmand i forsvaret, som ønsker at være anonym, ifølge Reuters.

I angrebet, der fandt sted 11. september - årsdagen for al-Qaedas terrorangreb i USA i 2001 - omkom USAs ambassadør i Libyen, Christopher Stevens, og tre af hans medarbejdere.