Pave Benedicts personlige butler er blevet tiltalt for ulovlig besiddelse af dokumenter i en sag om pinlige læk af oplysninger, der blandt andet omhandler Vatikanets skatteforhold.

I en erklæring fra Vatikanets myndigheder siges det ifølge Reuters, at den 46-årige Paolo Gabriele der var pavens butler frem til sin arrestation mandag, nu er formelt sigtet for at have været i besiddelse af hemmelige dokumenter. De offentliggjorte papirer viste blandt andet, hvordan Vatikanet midt i den italienske økonomiske krise, fortsat prøver at undgå at skulle betale skat af sine ejendomme.