KØB PLUS!

Paven benåder sin tidligere butler

VATIKANSTATEN: Pave Benedikt XVI har ifølge Reuters benådet sin tidligere butler Paolo Gabriele, som tidligere på året blev idømt 18 måneders fængsel for at have lækket over 1.000 dokumenter til en italiensk journalist.

Dokumenterne indeholder oplysninger om blandt andet korruption, nepotisme og homoseksualitet i den romersk-katolske kirke, og sagen fik hurtigt tilnavnet »Vatileaks«.

Vatikanet oplyser, at det nu vil hjælpe den tidligere ansatte med at finde et nyt job uden for Vatikanstaten, så han kan starte på en frisk sammen med sin familie.

BNB