Færingernes jagt og drab på grindehvaler vækker harme og vrede internationalt. Nu melder den tidligere Playboy-model Pamela Anderson sig i koret af kritikere.

På Færøerne er den årlige jagt på grindehvaler i fuld sving, og det har traditionen tro vakt vrede blandt dyreværnsaktivister, der ikke bryder sig om færingernes grindedrab.

Dyreværnsorganisationen Sea Shepherd har igen i år forsøgt at forhindre hvalfangsterne ved flere aktioner på Færøerne, men færøsk politi har med assistance fra den danske flåde sørget for, at fangsterne kan fortsætte. Men nu får Sea Shepard støtte fra en prominent skikkelse.

Læs også:

I et åbent brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen skriver den tidligere Playboy-model og Baywatch-stjerne Pamela Anderson, at hun håber statsministeren vil sætte en stopper for færingernes drab på grindehvalerne.

»Hr. statsminister, jeg kan ikke se nogen begrundelse for denne grufulde nedslagtning, der medfører så megen lidelse for dyr, der er smukke, intelligente og sociale,« skriver Pamela Anderson i brevet til statsministeren, der er dateret til 27. juli.

Se også:

Grindedrabene har i dén grad fået sindene i kog rundt omkring i verden. Således har flere folketingspolitikere fortalt, at de har fået flere tusinde protest- og hademails de seneste dage.

Læs også:

Pamela Anderson er selv kendt som en aktiv dyreværnsaktivist - hun har offentligt luftet sin støtte til den amerikanske dyrerettighedsorganisation PETA, ligesom hun flere gange har optrædt letpåklådt i kampagner mod brugen af pels.

Den tidligere Baywatch-stjerne Pamela Anderson er kendt som en aktiv dyreværnsaktivist, og hun har tidligere protesteret mod brugen af pels under sloganet »Giv pels den kolde skulder«. Dette foto er fra en kampagne i december 2004 målrettet de kinesiske forbrugere.
Den tidligere Baywatch-stjerne Pamela Anderson er kendt som en aktiv dyreværnsaktivist, og hun har tidligere protesteret mod brugen af pels under sloganet »Giv pels den kolde skulder«. Dette foto er fra en kampagne i december 2004 målrettet de kinesiske forbrugere. Foto: AFP
Vis mere

Pamela Anderson skriver i brevet, at hvaldrab er ulovligt ifølge EUs regler - og derfor ulovligt i Danmark. Derfor bør Danmark ikke sende skibe til Færøerne for at skærme færingerne mod dyreværnsaktivisterne, mener den tidligere Playboy-model.

Læs også:

»En stor nation som Danmark kan ikke retfærdiggøre at sende krigsskibe til disse øer for at beskytte hvaldræberne mod en ikke-voldelig protest,« skriver Pamela Anderson.

Men grindehvalerne er ikke en truet dyreart, og derfor er fangsten af dem ikke ulovlig.

Læs også:

På trods af den negative mediebevågenhed skal Pamela Anderson og andre dyreværnsaktivister ikke regne med, at regeringen vil skride politisk ind over for grindedrabene.

»Venstre støtter hundrede procent op om de færøske grindefangster. De har en utrolig stor kulturel værdi for færingerne, og det skal vi ikke ændre ved,« sagde Venstres ordfører for Færøerne, Thomas Danielsen, i weekenden til DR.