Vi bygger en palæstinensisk landsby på palæstinensisk jord, lyder beskeden om en teltlejr oprettet i et område uden for Jerusalem, som Israel netop har reserveret til en ny bosættelse.

ISRAEL: »Bab-Al Shams Landsby« står der på arabisk og engelsk på omkring 20 store, firkantede plastiktelte på den golde bjergskråning på Vestbredden lige uden for Jerusalem. På det højeste punkt er stillet en flagstang med et palæstinensisk flag. Der er frysende koldt, men strømmen af twitter-beskeder er glødende, og aktivisterne varmede sig lørdagen igennem med begejstringen over at have udfordret Israel, skriver Berlingske.

Normalt håndhæver Israels hær og grænsepoliti striks og hårdhændet fuld kontrol med alle bevægelser og konstruktioner i de 60 procent af Vestbredden, der udgør det såkaldte område C under Oslo-aftalen mellem Israel og PLO. Men omkring 150 palæstinensere trodsede op til weekenden den for regionen usædvanligt bidende kulde og oprettede en teltlejr i det omstridte E1-område – der er en del af område C - lige uden for Jerusalem, hvor den israelske premierminister Benjamin Netanyahu netop har erklæret etableringen af en ny israelsk bosættelse.

- Vi har forberedt det her i to måneder. Vi kom klokken 6 om morgenen, og israelerne opdagede ingenting. Det viser, at al deres sikkerhed ikke betyder noget, siger Mahmoud Zwahra til Berlingske.

Han er en af de ledende aktivister i græsrodsbevægelsen Koordineringskomiteen for Den Folkelige Kamp bag aktionen.

Han siger, at aktivisterne nu har etableret »landsbyen Bab al-Shams på palæstinensisk jord«, og at der er tale om en helt igennem fredelig og ikke-voldelig måde at beskytte palæstinensisk land.

- Vi vil blive her for altid. Det er et politisk budskab mod de israelske byggeplaner i E1, der er ulovlige ifølge Folkeretten, siger Zwahra til Berlingskes udsendte.

Hvor længe aktivisterne i realiteten kan få lov at blive, er uklart. Israelsk militær og politi mødte frem fredag, men blev mødt med en kendelse fra en israelsk domstol om, at teltene må være der de næste seks dage, mens retten overvejer sagen. Lørdag dukkede myndighederne så op igen og meddelte, at teltene må være der foreløbigt, men at aktivisterne straks skal forlade stedet.

Israels regering har givet hæren myndighed til at erklære områder på Vestbredden »militære områder« af sikkerhedsgrunde i kortere og længere perioder, og det indebærer blandt andet, at soldaterne kan opløse alle forsamlinger og forhindre folk i at bevæge sig ind i området.

Et afgørende punkt for aktivisterne er, om de kan holde aktionen fredelig. Under en række aktioner i de palæstinensiske byer, siden det arabiske forår brød ud i nabolandene, er de israelske soldater og politi blevet mødt med stenkast og andre angreb, spontant eller fremprovokeret, hvorefter man skrider hårdt ind med omfattende brug af tåregas, chokgranater, gummikugler og anholdelser. Denne gang skal det være anderledes, siger Zwahra:

- Det her er den kreativitet, som er en del af den fredelige modstand, og vi vil finde en måde at fortsætte den på.

I modsætning til mange tidligere aktioner, der er blevet saboteret af Det Palæstinensiske Selvstyre, støtter de palæstinensiske myndigheder op om teltlejren.

- Dette initiativ er et yderst kreativt og legitimt ikke-voldeligt værktør til at forsvare vores land imod israelske koloniseringsplaner. Vi har ret til at leve hvor som helst i vores stat, og vi vil opfordre det internationale samfund til at støtte vores initiativ og til at beskytte dem, der bliver truet af de israelske besættelsesstyrker, mens de udøver deres ret til fredelig modstand mod den ulovlige israelske besættelse, siger Hanan Ashrawi, medlem af PLOs styrelse og ansvarlig for information fra Selvstyret, til Berlingske.

Det er en potentiel følsom situation for Netanyahu kort tid inden det israelsk parlamentsvalg 22. januar. En voldsom militær reaktion, som ofte tidligere er set i lignende situationer, kan resultere i international kritik. I forvejen er hele spørgsmålet om område E1 i øjeblikket internationalt højspændt, fordi Netanyahu kort efter Palæstinas »opgradering« til land med observatørstatus i FN valgte at gå ud med omfattende byggeplaner for området.

Vestlige EU-diplomater har advaret om, at det endelig vil »lukke vinduet for en tostatsløsning«, fordi det så vil blive umuligt at definere et palæstinensisk område med meningsfuld sammenhæng. Samtidig tog flere europæiske lande, som blandt andet Danmark, det usædvanlige skridt at tilkalde den israelske ambassadør for at afkræve en forklaring.

Det er ikke altid, at israelske myndigheder skrider nidkært ind over for teltlejre, der er oprettet uden tilladelse. I sommeren 2011 oplevede Israel en række kæmpestore demonstrationer mod det høje prisniveau, dårlige jobmuligheder og lønninger for især unge og for dyre eller manglende boliger.

Protesterne begyndte med teltlejre i de fleste større byer, der kopierede de vestlige »Occupy«-bevægelser og de arabiske oprør. Den israelske middelklasse var stærkt repræsenteret i gadedemonstrationerne, mens studerende, fattige og husvilde førte an i telt-aktionerne. En række fremtrædende israelske politikere udstedte løfter om, at demonstranterne ville få lov at blive i teltene, og først da protesterne ebbede ud, begyndte myndighederne at fjerne tomme telte.

Mange måneder efter kunne man se mindre, beboede teltlejre, blandt andet i Jerusalem i den store park neden for Højesteret og Knesset, det israelske parlament. Også jødiske »forposter« og uautoriserede udvidelser af bosættelser bliver løbende etableret på Vestbredden uden de krævede israelske tilladelser.

Det resulterer som regel i en årelang juridisk tovtrækning, der kan resultere i helt eller delvise nedrivninger, men som også ofte bliver indhentet af politikerne, som legitimerer byggerierne.