Internetfænomenet Qandeel Baloch ville være sig selv og være kendt. Men hun frygtede for sit liv og bad om beskyttelse. Alligevel blev hun kvalt af sin egen bror. Antallet af æresdrab er de seneste år steget i Pakistan.
Med 43.000 følgere på Twitter og 700.000 på Facebook var Qandeel Baloch en stjerne på de sociale medier. Internettet var den 26-årige pakistaners scene. Her havde hun frit spil til at promovere sig selv og gribe ud efter den kendistilværelse, der gjorde hende kendt som Pakistans svar på den amerikanske reality- og mediedarling Kim Kardashian.
Men Pakistan er ikke USA. Den form for selviscenesættende og ofte letpåklædt underholdning, som Qandeel Baloch stod for, gjorde hende til et hadeobjekt i religiøse og konservative dele af samfundet. Det kostede hende livet – dræbt af sin egen bror i det seneste ud af mange hundrede æresdrab, der hvert år finder sted i Pakistan. Under et besøg hos sine forældre i byen Muzaffarabad i den centrale del af landet blev Qandeel Baloch kvalt, fordi hun ifølge broderen havde kastet skam over familien. Han forsøgte at flygte, men blev efterfølgende pågrebet.
»Ja, selvfølgelig kvalte jeg hende. Hun var i stuen, mens vores forældre lå og sov oppe på taget. Klokken var omkring 22:45, da jeg gav hende en pille og derefter dræbte hende,« indrømmede broderen på et pressemøde afholdt af lokalt politi. Søsterens opførsel havde været fuldstændig uacceptabel, og han fortrød ikke, forklarede han ved samme lejlighed.
De fleste æresdrab i Pakistan går ubemærket hen eller ender som en notits i den lokale presse. Det har ikke været tilfældet denne gang. Både fordi Qandeel Baloch i forvejen havde mediernes interesse, og fordi hun kæmpede indædt imod den form for vold og undertrykkelse af kvinder, som hun endte med at blive et offer for.
Hun var en af de mest fremtrædende kritikere af de patriarkalske normer og traditionelle kønsroller i det pakistanske samfund. Hendes sidste ord på Facebook vidner om, hvad hun stod for.
»Jeg mener, jeg er en moderne feminist. Jeg tror på lighed. Jeg behøver ikke vælge, hvilken type kvinder skal være. Jeg tror ikke på, der er nogen grund til at sætte mærkater på os selv bare for samfundets skyld. Jeg er bare en kvinde med frie tanker og et frit tankesæt, og JEG ELSKER DEN, JEG ER,« skrev hun.
Æresdrab deler vandene
Mordet på Qandeel Baloch har på ny sat gang i en voldsom debat om æresdrab og kvinders rettigheder i Pakistan. En debat med fløjene trukket hårdt op – meningerne er delte. Mange reaktioner kredser om, hvordan Qandeel Baloch provokerede ved at lægge sexede videoer af sig selv på nettet og udvise manglende respekt for autoriteter i samfundet. Online-eskapader og grænseoverskridende opførsel af den slags ender galt, så det var mere eller mindre hendes egen skyld, lyder argumentet. På den modsatte fløj er forargelsen stor.
Pakistan er blevet et farligere sted at være kvinde, og et æresdrab kan hverken undskyldes eller bortforklares, mener mange.
»Hun blev dræbt, fordi patriarkalske strukturer opretholder ulige kønsrelationer, hvor både mænd og kvinder tror, at vold mod kvinder er normalt, almindeligt og endda selvforskyldt,« skriver organisationen Action for a Progessive Pakistan som forord til en underskriftindsamling, der fordømmer drabet.
»Det er ligegyldigt, hvem der dræbte hende, fordi lad os være ærlige – vi som nation dræbte hende. Ja! Mig og dig, os – vi dræbte hende og mange andre, der dør hver eneste dag i Pakistan,« skriver Ushbah Al-Ain fra NGOen Digital Rights Foundation på organisationens blog.
Kritikken er også rettet imod pakistanske medier og myndigheder. Qandeel Baloch er et kunstnernavn, hun brugte for at holde sin sande identitet skjult. Alligevel valgte adskillige pakistanske medier at offentliggøre hendes navn og andre personlige oplysninger. Dermed blev hendes familiebaggrund kendt, hvilket kan være en del af forklaringen på broderens beslutning om at slå sin søster ihjel. Sikkert er det, at Qandeel Baloch frygtede for sit liv. Hun modtog dødstrusler og kontaktede det pakistanske indenrigsministerium og politiet for at få beskyttelse. Det fik hun ikke.
Ifølge tal fra pakistanske myndigheder er antallet af æresdrab begået i landet stigende.
Næsten 1.100 kvinder blev sidste år slået ihjel af slægtninge med den begrundelse, at de havde vanæret familien. Det konkluderede en uafhængig kommission under den pakistanske regering i en rapport offentliggjort i april. Det er 100 flere end i 2014 og næsten 250 flere end i 2013. Mange af æresdrabene bliver begået efter beskyldninger om utroskab eller uenighed om, hvem en kvinde må gifte sig med. De fleste af ofrene bliver skudt, mens stening og brug af syre også finder sted.
I Pakistan forbindes æresdrab med begreberne kari og karo. En kvinde, der for eksempel nægter at indgå i et arrangeret ægteskab, betegnes som kari. Når hun har fået det stempel, anser mange familier det som deres ret at slå hende ihjel for at genoprette slægtens ære. Manden kaldes karo og risikerer samme skæbne, hvilket dog sker sjældent. Sandsynligvis er det egentlige antal æresdræbte væsentligt højere, end hvad de officielle tal afslører.
Flere steder i Pakistan er der da også politisk vilje til at gøre noget ved de seneste års udvikling. Det pakistanske parlament forbereder ny lovgivning på området, mens provinsen Punjab, hvor drabet på Qandeel Baloch fandt sted, tidligere i år vedtog en ny lov, der skal beskytte kvinder mod overgreb. Den betyder, at der i alle provinsens distrikter skal oprettes et samarbejde mellem lokale institutioner, politi og retsvæsen. Kvinder udsat for vold eller seksuelle overgreb vil kunne ringe til en hjælpelinje eller søge tilflugt på nyoprettede krisecentre. Da loven blev vedtaget, blev den hyldet som en vigtig sejr i kampen mod diskriminering af Pakistans kvinder. Punjab-provinsen er landets folkerigeste med over 100 millioner indbyggere. Men langtfra alle bakkede det nye tiltag op.
Omkring 30 religiøse grupper og politiske partier protesterede med det argument, at loven vil føre til flere skilsmisser og underminere landets traditionelle familieværdier.
OK at slå kvinder
Rådet for Islamisk Ideologi var blandt de mest insisterende modstandere. Det har ifølge den pakistanske forfatning til opgave at rådgive landets regering i spørgsmål vedrørende religion. Rådets anvisninger er ikke bindende, men for mange pakistanere, hvoraf over 95 procent er muslimer, har det stor betydning, hvad religiøse ledere anbefaler.
Som et modtræk til den nye lov lancerede rådet en liste med 163 punkter over, hvad kvinder må og ikke må. Af listen fremgår det blandt andet, at en mand gerne må slå sin kone, hvis hun for eksempel nægter at gå ordentligt klædt eller at have sex.
En af de sidste kontroverser, Qandeel Baloch kastede sig ud i på Twitter og Facebook, omhandlede en kendt pakistansk mufti ved navn Abdul Qavi. De to mødtes på et hotelværelse, hvilket Qandeel Baloch dokumenterede med billeder og udsagn om, at de havde røget cigaretter og drukket sodavand under den muslimske højtid ramadanen, hvor det er påkrævet at faste i dagtimerne. Muftien tog med det samme afstand fra den udlægning og forklarede, at de to kun havde diskuteret islam. Efter mordet på Qandeel Baloch udtalte Abdul Qavi, at han havde tilgivet hende, men at hendes skæbne burde tjene som en advarsel for andre, der ønsker at håne religiøse personligheder.
