Den japanske by Atika er blevet oversvømmet af kraftig regn, og mennesker bliver evakueret fra deres hjem.

Akita. Tusindvis af mennesker er blevet evakueret fra deres hjem i det nordøstlige Japan søndag, efter at kraftig regn har forårsaget store oversvømmelser og afskåret flere jernbaneforbindelser.

Oversvømmelserne har ramt den japanske by Akita, hvor cirka 25.000 mennesker er blevet evakueret, mens omkring 65.000 mennesker er blevet rådet til at forlade området.

Flere floder er svulmet over deres bredder, og over 100 huse er blevet oversvømmet.

Der er endnu ingen meldinger om sårede eller omkommet personer. Men myndighederne er stadig ved at undersøge situationen, har en tjenestemand sagt.

Nogle tog er også blevet indstillet på grund af den kraftige regn, og jernbaneforbindelser er blevet afskåret.

Tidligere på måneden blev Japan også ramt af massiv regn, hvor det sydvestlige Japan stod op til voldsomme vandmasser, der skyllede huse og veje væk.

Her omkom 16 personer, og oversvømmelserne sendte tusindvis af mennesker på flugt.

/ritzau/Reuters