Skibsforliset i 1912 bliver set som menneskets ultimative overmod i troen på at kunne betvinge naturen, men TV-dokumentar hævder, at det derimod var en langvarig brand i en stor kulbunke, der svækkede skibet.
Et kæmpemæssigt isbjerg på omkring 5.000 kvadratkilometer er ved at rive sig løs fra Antarktis. I Danmark var det fornylig en »hundredeårsbegivenhed« med storm og oversvømmelser, og hver gang naturen viser kræfter, puster det til diskussionen om, hvad der er skæbnens gang, hvad mennesket er skyld i, samt hvad menneskeheden kan og bør styre.
Den diskussion fik for alvor fat 15. april 1912. Skibsingeniører hævdede stolt, at de havde overvundet naturen og skabt det kæmpemæssige passagerskib »Titanic«, der ikke kunne synke. Men »Titanic« sank på sin første rejse efter kun fire dages sejlads sammen med flere end 1.500 passagerer og besætning i det iskolde farvand nogle hundrede kilometer fra Newfoundlands kyst.
Naturen havde vundet. »Titanic« havde ramt et isbjerg. Selv om kaptajn og besætning kunne have gjort noget for at undgå mødet, var konklusionen, at det havde været menneskeligt overmod at påstå, at ingeniører havde taget »Titanics« skæbne ud af Guds – og naturens – hånd.
En ny TV-dokumentar udsendt på britisk Channel 4 omkring nytår hævder imidlertid, at »Titanics« forlis nok var forårsaget af overmod, men at det i høj grad var ejernes forretningsinteresser, der styrede skibets triste skæbne. Tesen er, at det var en brand i en kæmpestor kulbunke ved et af skibets kedelrum, der gjorde »Titanics« metalskrog så sårbart over for mødet med isbjerget.
Den irske journalist Senan Molony er nået frem til den nye konklusion ved hjælp af hidtil ukendte fotografier af skibet taget på skibsværftet i Belfast, hvor det blev bygget. På et foto har han opdaget et omkring ti meter langt sort mærke netop i det område, hvor isbjerget senere ramte, og som ifølge eksperter er tegn på voldsomheden af branden i skibet. Branden i kullageret er kendt, men den er hidtil ikke blevet tillagt større betydning.
Nu siger Molony i TV-dokumentaren, at branden udviklede varme på op til 1.000 grader og i alvorlig grad svækkede skroget. Molony hævder også, at »Titanic« lagde til i Southampton for at samle passagerer op på en usædvanlig måde, der holdt det sorte mærke på skroget skjult for folk på kajen.
Nogle skeptiske eksperter har til forskellige medier sagt, at oplysningerne er interessante, men at de mener, at »Titanic« ville være sunket alligevel ved den voldsomme kollision med isbjerget. Naturen ville have vundet over det »synkefri« skib.
Molony siger derimod, at branden var en afgørende faktor, da »ild, is og kriminel forsømmelse« bundet i ejernes frygt for økonomisk kollaps ved forsinkelser af skibsrejsen til New York mødte hinanden.
Kunne mennesket med nogle rationelle forholdsregler have overvundet naturen for næsten 105 år siden? Kan man i dag? Diskussionen kan fortsætte.
Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien
