Det har været en blodig uge i Tyskland, hvor mindst ti mennesker er blevet dræbt i voldelige angreb.

København. Søndag eftermiddag blev en mand anholdt i den sydtyske by Reutlingen, efter han tilsyneladende gik amok med en machete og dræbte en kvinde.

Episoden er den seneste i en række af blodige angreb i Tyskland indenfor en uge.

* 18. juli 2016: En 17-årig dreng angriber togpassagerer med en økse og en kniv. Fem blev såret, heraf fire alvorligt. Det skete i byen Würzburg, der ligger i det sydlige Tyskland.

* 22. juli 2016: 18-årige tysk-iraner skyder og dræber ni mennesker i München, inden han tilsyneladende retter våbnet mod sig selv og tager sit eget liv. Den 18-årige havde planlagt angrebet i et år og var angiveligt inspireret af den norske massemorder Anders Breivik. Politiet afviser dog, at angrebet var politisk motiveret.

* 24. juli 2016: En syrisk flygtning er anholdt i den sydtyske by Reutlingen, som ligger cirka 35 kilometer syd for Stuttgart, efter han med en machete har slået en kvinde ihjel og såret to andre, oplyser tysk politi.

/ritzau/