Den amerikanske valgkamp er en langvarig affære, der kulminerer i november.

Washington: Kampen om, hvem der bliver præsidentkandidat for henholdsvis Demokraterne og Republikanerne i USA, spidser til.

Donald Trump og Hillary Clinton har begge store føringer, inden de sidste delstater går til primærvalg.

Her er en række nøgledatoer i den afsluttende del af valgkampen:

* 7. juni: Der holdes primærvalg i en række delstater, herunder Californien, hvor der er hundredvis af delegerede på spil.

* 18.-21. juli: Republikanernes partikonvent bliver holdt i Cleveland, Ohio. Her vælges præsidentkandidaten formelt.

* 25.-28. juli: Demokraternes partikonvent holdes i Philadelphia, Pennsylvania.

* 8. november: Amerikanerne går til stemmeurnerne for at vælge, hvem der skal være landets præsident de kommende fire år.

* 20. januar 2017: Den valgte kandidat bliver officielt indsat i embedet og kan kalde sig USA's præsident.

Kilder: convention.gop, phldnc.com

/ritzau/