Otte medlemmer af samme familie blev likvideret i Ohio. De likviderede boede uden for vendekredsen af en caffe latte. Og det er det moderne America Macabre. Et bøhland noîr. Det er uhyggeligt.

Det er ikke bare et chokerende massedrab; det er også et stereotypisk massedrab.

For vi befinder os et sted i Amerika, hvor indavl, banjo og dårlige tænder møder hinanden og bliver til en indre film. En lille vej, som slynger sig mellem bakker og træer i et af de fattigste områder af landet. En stor familie, som gifter sig purunge og føder børn til højre og venstre og bor sammen i en klynge af beboelsesvogne. De har marihuanaplanter, som andre har stedmoderblomster, og de opdrætter haner, som med barberblade på kløerne skal sprætte livet ud af hinanden i hanekampe.

De unge mænd i familien får tiden til at gå med at køre smadderkasse-racerløb og slå andre til lirekassemænd. De dukkede f.eks. op hos en mand, som havde kritiseret den enes racerbil og gerådede ud i et bunkeslagsmål, og under slagsmålet mistede en midaldrende mand to tænder. Men som ofrets kone bagefter sagde til et lokalt medie: »Heldigvis havde han forlorne tænder, så han kunne superlime dem på på plads.«

Det er Piketon i det sydlige Ohio, hvor det er hvidt, fedt, fattigt og farligt, og hvor otte mennesker i samme familie i forrige uge blev koldblodigt likvideret – og bekræftede billedet af det nye amerikanske noîr. Engang var det de irske og italienske immigranter, som skræmte livet af amerikanerne; så var det de sorte ghettoer og latino-banderne, og nu er det redneck-bæltet uden for rækkevidden af en bæredygtig caffe latte. Det er derude, hvor intet godt sker, og det er om noget American Gothic 2016.

Da de fattigste indvandrere fra det skotske og irske højland kom til Amerika, var den gode jord taget, som forfatter og journalist Colin Woodward beskriver i bogen »American Nations«.

Så de endte på den dårligste jord omkring bjergkæden Appalacherne, har altid befundet sig uden for de dominerende strømme i USA og skabt deres egen kultur. Det er en kultur, som ifølge Woodward er insulær og fjendtlig over for fremmede, og som opererer med en bizarro-logik. Hvis verden udenfor er til tolerance, sund mad og en mild Gud, så er Appalachia-regionen til fastfood og en meget, meget vred Gud og imod bøsser. Næsten alle er hvide, og næsten ingen stemte på Obama, skolen er mest en pasningsordning, højtuddannede er ikke i høj kurs, kul er arbejde, ikke forurening, og fremskridt er en Super Wal-Mart. Det er – med titlen på Cynthia Duncans klassiker om regionen – »A World Apart.«

Der bor familien Rhoden, og der har familien Rhoden altid boet, i en diameter på hundrede kilometer i et hjørne af Kentucky, West Virginia og Ohio, som flere medier har beskrevet, og »familien« er det operative ord i de foregående sætninger. Familien betyder noget. Familien betyder, at man kriges for hinanden og holder sin kæft for hinanden, og familien betyder, at man også dør for hinanden. Og det gjorde de så natten mellem torsdag og fredag i forrige uge. En eller flere drabsmænd opsøgte fire beboelsesvogne beboet af familien Rhoden i Piketon – og skød otte familiemedlemmer. Tre småbørn blev skånet, og det bekræfter teorien om, at der ikke var tale om et affektdrab, som Ohios justitsminister, Mike DeWine, sagde på et pressemøde.

»Gerningsmændene opererede med kalkulation, metode og omtanke,« sagde han ifølge avisen Cincinnati Enquirer.

Men hvorfor? Svarene går i øjeblikket i to retninger, og det ene svar handler om narko, det andet handler om hævn. Narko-sporet er det mest logiske spor. Ved tre af de fire af familiens beboelsesvogne var der plantet marihuanaplanter, og som lokalanklageren Rob Junk har sagt til avisen Columbus Dispatch: »Det var ikke bare nogle få potteplanter i et vindue eller planter til eget forbrug. Vi taler om hundredvis af planer, og nogle af planterne var indendørs.«

Med andre ord: Familien Rhoden var i business.

»Marihuana er overalt i området. Alle dyrker det,« som en anonym beboer siger til USA Today, og Appalachia har længe været ideelt for den slags. Ikke kun på grund af klima, topografi og geografisk isolation, men også fordi fattigdom, generationers tradition for kontrabande og en xenofobisk mistro over for fremmede er på hjemmebane her.

I 2014 blev en fjerdedel af al beslaglagt marihuana i Ohio beslaglagt omkring Piketon, og i 2010 opdagede politihelikoptere en plantage med 22.000 planter i området. Ved siden af plantagen var der spor efter telte, og »mexicanske statsborgere havde overnattet der,« som justitsminister De Wine dengang sagde.

Nogle medier har beskrevet, hvordan mexicanske karteller udliciterer marihuanaproduktion til lokale, og det kan have været tilfældet med familien Rhoden. Efter den teori er likvideringen resultatet af en strid med kartellerne, og det forklarer også skånselsløsheden. Drabene var ment som både en straf over familien og en advarsel til andre franchise-tagere.

Eksperten Sam Quinones tvivler på den teori. Han er forfatter til »Dreamland,« som handler om narko i området, og »der er ingen mexicanske karteller her,« siger han til lokalavisen Chillicothe Gazette.

»Der er lokale producenter, som bruger billig mexicansk arbejdskraft og huser dem i telte i uvejsomme skovområder og bringer mad op til dem. Men der er ingen karteller (…) hvordan skulle de også kunne operere her? Området er helt hvidt og taler kun engelsk; en spansktalende mexicaner ville i den grad stikke ud.«

Motivet bag drabet kan godt være en strid om marihuana, siger Quinones til avisen, men striden involverer formentlig ikke mexicanere, men andre lokale producenter.

Det andet spor handler om hævn, og alle andre steder ville det formentlig være for langt ude. Men i Appalachia er virkeligheden ikke nødvendigvis så langt fra de isla ndske sagaer som andre steder, og hvis man skal tro meningsudvekslinger på Facebook, var Rhoden-familien omstridt.

Mindst tre andre familier omkring Piketon har inden for det seneste år truet Rhoden-familien. En af dem var Tommy Gorman, som kører racerløbet »demolition derby« og konkurrerede med 20-årige Frankie Rhoden. Ifølge retsudskrifterne havde Gorman på Facebook skrevet noget slemt om Rhodens racerbil og Rhodens kæreste, Hannah, og en aften dukkede Frankie Rhoden og hans 16-årige bror Chris og en halv snes andre op hos familien Gorman. De tævede Tommy, de tævede Tommys far, og bagefter ville de køre dem over med en racerbil, og det var på det tidspunkt, at en nabo med et haglgevær blandede sig.

Så Gorman-familien havde et horn i siden på ofrene, og det samme havde Rusty Mongold.

Ti dage før massedrabet var han involveret i et trafiksammenstød, som udviklede sig til et omfattende skænderi. Mongold og hans mor kørte i nærheden af Rhodens ejendom, da den 16-årige Chris Rhoden kørte ind i dem. Det udviklede sig til et skænderi, og Mongolds mor gav angiveligt den unge Rhoden et par på skrinet. Drengen havde store udtrækninger i ansigtet, og Rhodens mor, Dana, gik til politiet, skriver mediet Daily Mail.

Omvendt truede Mongold-familien både telefonisk og på Facebook med alverdens ulykker, og Rusty Mongold skrev 12. april på Facebook om Rhoden-familien:

»Ved Gud, jeg kan ikke holde op med at tænke på den knægt, som ramlede ind i mig. Vi skal nok få ram på dem alle.«.

Ti dage senere var familien død, og Mongold har siden skrevet på sin Facebook-side, at han er uskyldig, og at politiet har talt med ham og elimineret ham som mistænkt – og at alle rygtesmedene skulle klappe i:

»Hold jeres kæft, falske venne-røvhuller,« skrev han 25. april, »I kan komme over til mig personligt og sige det til mig, hvis I vil …«

Larry Jones er en tredje lokalbeboer med et hævnmotiv. Han havde ifølge Columbus Dispatch også været involveret i et trafikuheld med et medlem af Rhoden-klanen, og han havde skrevet på Facebook, at »han ville udrydde hele molevitten.«

Han har været hos politiet og forklare sig og aflevere en DNA-prøve – og er ifølge sine egne Facebook-opdateringer renset for mistanke.

Det er de offentligt kendte stridigheder, og der er sikkert andre stridigheder, som offentligheden ikke har hørt om, og det giver hele efterforskningen en snert af »Mordet i Orientekspressen.«

Der er en overflod af mordmotiver og lige så mange mistænkte, og en tyk tåge af misliebighed ligger over de slyngede skovveje i Piketon og omegn.

Og dermed er vi tilbage ved det nye noîr – og hvorfor massedrabet bekræfter alle forestillinger om, at det er så uhyggeligt ude på landet.

For en generation siden havde de fleste amerikanere en forbindelse til verden uden for byerne. Enten boede de der, var født der eller havde familie eller venner der, men siden slutningen af 1950erne er urbaniseringen accelereret, og i dag bor over 80 pct. af amerikanerne i byerne. Og dermed er landområderne blevet det ukendte Amerika, og ukendskab er i nær familie med frygt.

Tag et eksempel som succes-dokumentaren »Making a Murderer« på Netflix, som bliver så meget mere ondartet, fordi den finder sted i et amerikansk bøhland beboet af væsener på et andet – og lavere – epistemologisk niveau. Eller tag litteraturgenren »country noîr,« som for alvor slog igennem med Daniel Woodrells »Give Us a Kiss« i 1996, og som siden som genre har taget læseren med ud i et America Macabre. Den tidligere savværksarbejder fra det sydlige Ohio Donald Pollock beskriver f.eks. i sine romaner et område, som lige så godt kunne være Piketon; et helteløst, fejlernæret og lavtuddannet Amerika, der suger enhver godhed, normalitet og begavelse ud af alle og forvandler dem til morderiske stammetosser med forlorne tænder.

Det er derude, hvor intet godt sker, og familien Rhodens skæbne bekræfter det.