GAZA: To luftangreb har mandag ramt Gaza, og det ene har dræbt otte børn, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Et missil ramte en offentlig park i Beach-flygtningelejren i det nordlige Gaza og dræbte foruden de otte børn to voksne, mens 40 personer blev såret. Det oplyser palæstinensiske læger.

De lokale beboere i Gaza anklager Israel for at stå bag angrebet, men det israelske militær afviser at tage ansvaret. I stedet mener israelerne, at det er en vildfaren raket fra Hamas, der har ramt flygtningelejren.

Næsten samtidig ramte et andet missil Gazas største hospital, Al-Shifa. Ingen kom til skade ved angrebet.

BNB