For 11 år siden købte Osama bin Laden sin femte og yngste hustru for 25.000 kroner. En 18-årig kvinde fra Yemen, som endte med at bo i terrordomicilet i seks år uden på noget tidspunkt at forlade det.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Osama bin Ladens yngste hustru, blev såret under aktionen søndag, siger nu, at hun i seks år ikke forlod den pakistanske fæstning, hvor amerikanske soldater skød og dræbte hendes mand søndag.

Se billederne: Her blev bin Laden dræbt



I seks år sov, spiste og boede hun på den samme etage i bin Laden-huset, fortalte hun, da hun blev afhørt af det pakistanske politi. Det skriver den amerikanske nyhedskanal MSNBC. Osama selv forskansede sig på stedet i fem år og brugte kun to af husets mange rum.

- Han brugte to rum på et af etagerne. Han gik aldrig nogen steder, siger Asad Munir, en tidligere ansat hos den pakistanske efterretningstjenste ISI til ABC News.

Den 27-årige Amai Ahmed Abdulfattah er én af de tre koner til bin Laden som blev arresteret under aktionen søndag og lige nu er i færd med at blive afhørt i Pakistan.

Den Yemen-fødte kvinde blev for 11 år siden sendt fra sit hjemland til Afghanistan for at blive Osama bin Ladens femte hustru. Dengang var hun 16, og han var 43. Og som betaling fik kvindens familie 5.000 amerikanske dollar svarende til 25.000 danske kroner. 

En al-Qaeda-person i Yemen arrangerede ægteskabet og kaldte kvinden 'så religiøs og spirituel som bin Laden selv på trods af sin unge alder'. Efter konservativ sunnimuslimsk tradition var brylluppet en ren mandeaffære. Bruden havde samtykket, mente man, når hun havde taget rejsen til Afghanistan.

Få dage efter angrebet på World Trade Center 11. september 2001 fødte Osamas hustru en datter, Safiyah. Og det var formentlig hende, som Osama blev skudt og dræbt for øjnene af søndag.

Om Osama og Amai Ahmed Abdulfattah fik flere børn, ved man ikke. Men al-Qaeda-lederen menes at have mere end 20 børn med sin i alt fem koner.

USA kæmper fortsat for at få lov at afhøre de tre hustruer til Osama, som opholdt sig i terrordomicilet under aktionen, men Pakistan nægter. De vil i stedet sende den Yemen-fødte kvinde tilbage til sit hjemland.