Optagelse sår tvivl om anholdt Gaddafi-talsmand

LIBYEN: Moussa Ibrahim, der under Muammar Gaddafis styre i Libyen var Gaddafis talsmand, blev lørdag meldt anholdt. Det kom som en symbolsk sejr for Libyens nye styre præcis på etårsdagen for Gaddafis død.

Men nu sår en optagelse på internettet samt to højtrangerende libyske embedsmænd tvivl om anholdelsen.

En embedsmand siger ifølge BBC, at det ikke er sikkert, at det er Moussa Ibrahim, der er blevet anholdt, og en talsmand for Libyens premierminister siger samtidig, at der ikke er noget bevis for, at Moussa Ibrahim er anholdt.

Det var ellers premierminister Ali Zidans eget kontor, der lørdag udsendte meddelelse om, at Moussa Ibrahim var blevet anholdt.

Moussa Ibrahim selv nægter tilsyneladende også at være blevet arresteret. I hvert fald siger en mand, der hævder at være Ibrahim, på en optagelse, der er lagt på internettet, at oplysningerne ikke passer.

BNB

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her