TYRKIET: Den tadsjikiske oppositionsleder Umarali Kuvvatov er torsdag aften blevet skudt og dræbt af en ukendt gerningsmand i den tyrkiske storby Istanbul. Det skriver det tyrkiske nyhedsbureau Dogan ifølge Reuters.

Umarali Kuvvatov, der er leder af oppositionsbevægelsen Gruppe 24, blev dræbt med et enkelt skud i hovedet omkring klokken 22.30 lokal tid i Fatih-distriktet i Istanbul.

Gerningsmanden flygtede og er fortsat på fri fod, oplyser Dogan.

BNB