Næsten en fjerdedel af alle selvmord bliver begået om onsdagen.

Drop alle tanker om søndags-blues eller mandags-nedtur. Det er om onsdagen, der er størst risiko for, at du bliver så nedtrykt, at du får selvmordstanker.
Det viser en ny amerikansk undersøgelse fra California University.
Faktisk er der dobbelt så stor risiko for at begå selvmord om onsdagen fremfor ugens andre dage.

Det overraskende studie er bygget på data fra mennesker over 18 år i 50 amerikanske stater og er lavet over en periode på fire år. Og afliver totalt myten om søndag (eller mandag) som ugens sorteste dag,

Ganske overraskende viser det sig, at søndag og torsdag er de dage, hvor færrest amerikanere tager deres eget liv. Kun 11 procent mod onsdagens høje 24 procent.

- Måske er onsdag den dag, hvor folk er mest pressede og stressede af deres job. Kollegerne går dem på nerverne, og de har svært ved at se, hvordan de skal klare resten af ugen, siger en af kvinderne bag undersøgelsen, professor Augustine Kposova, sociolog ved California University, til MSNBC.

Undersøgelsen viser også, at selvmord fordeler sig jævnt over hele året, i modsætning til tidligere studier, der har vist en overvægt af selvmord om vinteren.
"Det er både spændende og interessant, at undersøgelsen afliver myten om søndagsdepression, hvor vi før troede, at folk blev nedtrykt ved tanken om kommende arbejde og skole, samt den udbredte myte om vinterdepression, siger psykiater Alan Manewitz, fra Weill Cornell Medical til MSNBC.

Undersøgelsens konklusion på selvmord over sæsonerne viser, at  26 procent vælger at begå selvmord om sommeren, mod 'kun'  23,8 procent om vinteren.