Omtælling giver klar sejr til Peña Nieto
Enriqe Peña Nieto er Mexicos nye præsident. Det lægger fast efter en omtælling, der giver en klar sejr til PRI-kandidaten.
Enriqe Peña Nieto er Mexicos nye præsident. Det lægger fast efter en omtælling, der giver en klar sejr til PRI-kandidaten.
Beskyldninger om fusk har ført til en omtælling af stemmerne ved Mexicos præsidentvalg, men omtællingen rokker ikke ved resultatet. Vinderen er og bliver Enrique Peña Nieto fra det tidligere enevældige PRI, Det Institutionelle Revolutionære Parti.
Ifølge Reuters viser omtællingen, at Peña Nieto får 38,3 procent af stemmerne, næsten syv procentpoint flere end sin stærkeste modkandidat, socialisten Andres Manuel Lopez Obrador. Den mexicanske valgkommission ventes at bekræfte det endelige resultat af præsidentvalget på søndag.
Sejren til Enrique Peña Nieto betyder et comeback til PRI, der regerede Mexico fra 1921 til 2000, til tider på diktatur-lignende vilkår. Partiet beskyldes af politiske modstandere for at have købt sig til valgsejren ved at give gavekort til vælgere, der stemte på PRI-kandidaten.
Ifølge mexicansk valglov er det ikke ulovligt at give vælgerne gaver, med mindre de bliver givet i et forsøg på at påvirke stemmefordelingen. PRI afviser dog, at partiet står bag gavekortene.