13/8 2017.

Den dato har længe været en gåde for 21-årige svenske Oliver Bergström. Han fandt nemlig en itureven svensk 20 krone seddel i Norrahammer tæt på Jönköping, da han var 11 år gammel. Her stod:

'13/8 2017. tmdma. Mødes om ti år ved dammen i Norrahammar kl.12.'

Det skriver TV2.no og Aftonbladet.

Og for nogle år siden fandt han sedlen frem igen. Den lå gemt væk på forældrenes loft. Herefter noterede han datoen på sin telefon, så han ikke ville glemme det. Og for få dage siden var dagen oprundet, men hvad betød det mystiske budskab, hvem havde skrevet det, og ville han overhovedet møde nogen, og hvad ville han sige til den fremmede sedelskriver ved dammen?

»Jeg havde jo tænkt meget over, hvem jeg skulle møde. Jeg havde tænkt over, om det var en millionær eller én, som havde et skattekort,« siger Oliver Bergström til Aftonbladet.

Men han blev i første omgang skuffet. For der var ingen udover en udenlandsk mand i parken, som ikke forstod svensk. Oliver Bergström endte med at skrive et Facebook-opslag, hvor han skrev om den mystiske 20 krone seddel.

Opslaget blev delt af flere tusinde, hvor en teori blandt andet gik på, at 7-tallet i virkeligheden var et 1-tal, hvorfor han i givet fald ville være et seks år for sent på den.

Den unge mand endte i et svensk radioprogram for at fortælle om pengesedlen. Og her ringede lytteren Timo Nikola ind til studiet.

»Han fortalte, at sedlen havde tilhørt en god ven, der var gået bort. Han nævnte, at manden hed Magnus Bergström, som er min morbror. Jeg blev helt mundlam.«

De to besluttede sig for at mødes for at sætte sedlen sammen igen. Og det viste sige, at Oliver Bergström havde taget fejl af 7-tallet. Der var tale om et 1-tal.

Her er hans Facebook-opslag.