Olieplatform er eksploderet Golfen

En olieplatform i Den Mexicanske Golf er ramt af en eksplosion og er brudt i brand. 13 arbejdere er reddet. Der er foreløbig ikke tegn på olieudslip.

Der er ikke umiddelbart tegn på, at eksplosionen på en olieplatform i Den Mexicanske Golf har ført til olieforurening.

Patrick Cassidy, talsmand for selskabet Mariner Energy, der driver platformen, siger til CNN, at selskabet har overfløjet området ved platformen.

- En første overflyvning over stedet viser ikke tegn på udslip, siger han.

Talsmanden for Det Hvide Hus, Robert Gibbs, siger, at myndighederne er klar til at sætte ind, hvis det bliver nødvendigt.

- Vi har nødberedskab klar til at blive indsat, hvis vi får meldinger om forurening i vandet, siger Gibbs.

Bill Colclough fra USA's kystvagt siger til CNN, at olieplatformen ikke var aktivt i brug, da eksplosionen fandt sted.

Tilsyneladende er der ikke tale om en boreplatform. Ifølge avisen New Orleans Times-Picayune er det en bemandet, fastliggende produktionsplatform, hvorfra der ikke bores efter olie.

13 personer blev kastet i vandet ved eksplosionen, men der er "redegjort" for dem alle, og de meldes i god behold og uskadte, siger en talsmand for Mariner Energy.

Kystvagten har sendt ni helikoptere mod stedet.

Olieplatformen ligger knap 150 kilometer syd for Vermilion Bay i delstaten Louisiana.

Eksplosionen kommer godt fire måneder efter, at en eksplosion ramte olieselskabet BP's boreplatform i Den Mexicanske Golf og forårsagede det største olieudslip i amerikansk historie.

/ritzau/AFP

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: