For otte millioner kroner kan man købe sig til statsborgerskab på Malta og dermed et EU-pas. Kritikken lyder, at statsborgerskab ikke er en vare, man bare skal sælge for at få penge i statskassen.
Den sydlige østat Malta er i høj grad kontrasternes sted i EU. I hovedstaden Valletta slår to ting den besøgende. De mange afrikanske asylansøgere, der har taget den livsfarlige tur over Middelhavet i drømmen om et bedre liv i Europa og nu leder efter enhver form for arbejde. Og så havneområderne med de næsten lige så mange luksusyachter, der er så store, at man næsten ikke kan tro sine egne øjne.
Den største yacht er nærmest på længde med en fodboldbane, og ifølge de lokale tilhører den Roman Abramovitj – den stenrige russer, som også ejer den engelske fodboldklub Chelsea. Og Abramovitj er langtfra den eneste rigmand, der tiltrækkes af den lille østat i Middelhavet 80 kilometer syd for Sicilien og 300 kilometer nord for Libyen.
Rigmænd fra hele verden har i stigende grad fået øjnene op for Malta, og det er der gode grunde til. Ud over skattefordele tilbyder Malta nemlig også et program, hvor der sælges statsborgerskab og dermed adgang til et EU-pas. Og det er i høj kurs, hvis man ellers har de mange millioner, som det kræver.
»Programmet tiltrækker rigtig mange russere, men vi har klienter fra hele verden. Et EU-pas er for mange en slags plan B. En hel del af russerne er bange for udviklingen derhjemme og ønsker, at deres børn kan leve i Europa med de privilegier, det giver,« fortæller Mark G. Hyzler fra advokatfirmaet GVTH Advocates.
Advokatfirmaet holder til i det gamle Valletta med de smalle, charmerende gader, hvor boligpriserne som på resten af Malta er steget betragteligt de seneste år i takt med de udenlandske rigmænds ankomst.
Køb af millionbolig har i flere år givet mulighed for opholdstilladelse på Malta, og det har givet et betydeligt skub til Maltas boligmarked. Men nu kan man også opnå statsborgerskab, hvis man investerer tilstrækkeligt. Ud over at købe en millionbolig eller leje en bolig i minimum fem år for en betydelig husleje skal man skyde knap fem millioner kroner i en maltesisk statsfond og foretage yderligere investeringer, eksempelvis i maltesiske statsobligationer. I alt kommer man dermed til at lægge mindst otte millioner kroner, inden man er inde i programmet, som kan give maltesisk statsborgerskab og dermed et EU-pas og adgang til at rejse frit rundt i de 26 Schengen-lande, herunder Danmark.
Nej til brodne kar
»Jeg var oprindeligt imod programmet, fordi det fik Malta til at se billig ud og kunne sætte det gode forhold til EU på spil. Men jeg ændrede holdning, fordi EU-Kommissionen accepterede programmet, og fordi kontrollen med ansøgningerne er så grundig. Alt tjekkes helt i bund. Eksempelvis kan ansøgernes samarbejdspartnere være grund til, at en ansøgning afvises,« siger Mark G. Hyzler.
En grundig ansøgningsproces skal netop sikre, at brodne kar ikke kan udnytte programmet til at få statsborgerskab og et EU-pas. Malta vil gerne tiltrække ultrarige, der investerer i landet, men ikke give ly til kriminelle, forklarer myndigheden Identity Malta, som administrerer programmet:
»Kun ansøgere, der tilbyder velrenommerede talenter, ekspertise, forretningsforbindelser og med en ren adfærd, accepteres. Ansøgere er genstand for en grundig og mangefacetteret due diligence proces, som sikrer, at kun velrenommerede ansøgere kan erhverve maltesisk statsborgerskab.«
Identity Malta kalder programmet en »succeshistorie«, fordi det med foreløbig 573 ansøgninger på halvandet år har tiltrukket flere ansøgere og større investeringer end forventet, ligesom det som det første statsborgerskabsprogram i EU har fået grønt lys fra EU-Kommissionen. Et »passende« antal ansøgere er ifølge Identity Malta blevet afvist, fordi de ikke levede op til kriterierne.
Byge af protester
Da Malta annoncerede programmet i slutningen af 2013, vakte det furore i EU, ikke mindst fordi man solgte adgang til en række rettigheder, som EU-borgere har på tværs af grænserne. Statsborgerskab har altid været et nationalt anliggende, og det er op til de nationale myndigheder at fastsætte kravene. Men såvel Europa-Parlamentet som EU-Kommissionen mente, at det var nødvendigt at blande sig, så Malta ikke solgte EU-pas til alle og enhver.
Bekymringerne førte til, at de maltesiske myndigheder i begyndelsen af 2014 ændrede reglerne og indførte et krav om en »reel forbindelse« til Malta gennem fast bopæl i mindst 12 måneder som forudsætning for at opnå statsborgerskab. Det fik EU-Kommissionen til at sige god for programmet.
Ifølge Mark Hyzler behøver de udenlandske rigmænd dog ikke at være 12 måneder fysisk på Malta, før de kan få statsborgerskab. Man er nødt til at komme nogle gange, og så skal man dokumentere en tilknytning til Malta. Betydelige investeringer kan være med til at demonstrere denne »tilknytning«. EU-Kommissionen oplyser da også, at den fortsat »følger programmet tæt« for at sikre, at tilknytningskravet ikke udvandes.
Hyzler lægger ikke skjul på, at programmerne er en god forretning. Salget af statsborgerskaber vil give Malta mere end en milliard euro i sin fond, når den foreløbige ramme på 1.800 statsborgerskaber er nået i løbet af nogle år. Det svarer til omkring en tiendedel af hele Maltas bruttonationalprodukt, og der er således tale om et kæmpebeløb for østaten.
Flere lande sælger statsborgerskaber
Malta er imidlertid ikke alene med programmer, der skal tiltrække rigmænd fra udlandet. En lang række EU-lande, herunder Storbritannien og Spanien, har programmer, der kan give opholdstilladelse, hvis man medbringer betydelige millionbeløb, men statsborgerskaber sælger de ikke. Det gør derimod Cypern og Bulgarien, som i modsætning til Malta ikke er med i Schengen-området, og derfor giver et statsborgerskab her ikke helt de samme muligheder for at rejse frit rundt i Europa. Netop Cyperns program, hvor investorerne som minimum skal lægge hele 15 millioner kroner, har EU-Kommissionen også kig på.
»Kommissionen forfølger i øjeblikket en dialog med de cypriotiske myndigheder for at sikre, at en reel forbindelse mellem land og ansøgerne er etableret i deres program for statsborgerskab,« oplyser EU-Kommissionen.
Kravet om en »reel forbindelse« skal ses i lyset af, at det at sælge EU-statsborgerskaber som en vare ifølge en resolution fra Europa-Parlamentet i januar 2014 »underminerer de værdier, som EU er bygget på«.
»Det er et demokratisk problem i forhold til de almindelige indvandrere, som skal arbejde og bidrage til samfundet i mange år, og samtidig sælger man rettigheder, som gælder i alle EU-lande, efter én enkelt betaling. Hvis lande ser statsborgerskab som en vare, der kan give hurtige penge i statskassen, er der også en risiko for en konkurrence, der skaber et ræs mod bunden, også i forhold til hvad det europæiske demokrati betyder,« siger dr. Jelena Dzankic, der forsker i statsborgerskaber ved European University Institute.
Hun understreger også, at der er stor forskel på at sælge statsborgerskaber og de investorprogrammer, der kan give opholdstilladelse, som en hel del EU-lande har. Hun ser de mange protester over Maltas program som en af årsagerne til, at ingen lande har vedtaget nye statsborgerskabsprogrammer, siden Malta måtte skærpe sine regler i begyndelsen af 2014.
De skærpede regler betyder også, at listen over personer, der har fået et maltesisk EU-pas gennem programmet, skal offentliggøres. Det er endnu ikke sket, men ifølge avisen Malta Today lovede indenrigsminister Carmelo Abela i maj, at navnene vil blive offentliggjort senere på året.
Til dato er det kun 13, der er blevet tildelt maltesisk statsborgerskab gennem programmet, oplyser Identity Malta. Det hænger sammen med, at man skal have opfyldt tilknytningskravet i 12 måneder, før statsborgerskabet kan tildeles, og programmet har kun eksisteret i halvandet år.
