Mandag aften tegnede Donald Trump konturerne af sin økonomiske plan. Det kan være en motorvej mod en global recession, siger tre danske økonomer.
Detroit har på mange måder legemliggjort USAs storhed og fald som industrination. Det er her General Motors, Ford og Chrysler har hjemme, det var her, at de magtfulde fagforeninger fik presset tårnhøje lønninger igennem, og det var her, Lyndon B. Johnson i 60'erne mente, at USA havde fundet sin model, sin rettesnor til rigdom og vælde.
Og det var i Detroit, at bilindustrien fik trukket tæppet væk under sig, da konkurrencen fra udlandet blev skærpet. Det var i Detroit, at titusindvis af arbejdspladser forsvandt, og det var Detroit, der i 2013 blev begæret konkurs og sat under administration.
Så selvfølgelig var det i Detroit, at den republikanske præsidentkandidat Donald Trump mandag aften satte flere ord bag den økonomiske plan, han som præsident vil genrejse USA med, da han gæstede Detroit Economics Club.
Og hvad vil han så gøre?
Først og fremmest vil han sænke selskabsskatten fra 35 til 15 procent. Indkomstskatten står også over for en omvæltning. Den vil ligeledes blevet lettet, så man - afhængig af indkomst - skal aflevere 12, 25 eller 33 procent til skattefar.
Han lovede også et opgør med den grønne energipolitik. Han vil »genoplive« den hensygnende kulindustri, gøre op med de strikse krav til CO2-udledning og i øvrigt arbejde på at få givet grønt lys til den gigantiske olierørledning, der efter planerne skulle løbe fra Canada og ned til Mexicanske Bugt, men som præsident Obamas administration sidste år nedlagde forbud mod.
Alt i alt kan det groft skåret koges ned til lavere skat, mindre stat og mindre regulering og af den slags musik, der normaltvis vil være sød musik i ørerne hos både republikanere og liberale.
»Men når man kigger på hans overordnede økonomiske politik, så er den ikke holdbar,« siger Mads Lundby Hansen. Som cheføkonom i den liberale tænketank herhjemme, CEPOS, kunne man vel ellers forvente, at Trumps plan ville få en lidt varmere modtagelse.
Men Mads Lundby Hansen hæfter sig ved andre dele af milliardærens plan, der samlet set vil underminere fx effekterne af en lavere skat.
»Overordnet leverer han ikke finansiering til skattelettelserne. Tværtimod lægger han op til at øge de offentlige investeringer til bl.a. infrastruktur, som er faldet som andel af BNP under Obama. Derfor vil der ske en betydelig forøgelse af det offentlige underskud. Det er ikke godt for amerikansk økonomi eller verdensøkonomien,« siger Mads Lundby Hansen og erklærer sig »meget skeptisk« over for Trump og dennes økonomiske politik.
Det samme gør Jacob Graven, cheføkonom hos Sydbank. Han kalder de varslede skattelettelser og øgede investeringer i infrastruktur og militær for »traditionelle« finanspolitiske lempelser, men efterlyser ligesom Mads Lundby Hansen en finansieringsplan.
»Bagsiden af medaljen er naturligvis, at det vil efterlade et kæmpe hul i statskassen. Det er bestemt ikke oplagt, at det er, hvad amerikansk økonomi har brug for netop nu, hvor der er tæt på fuld beskæftigelse, og der i forvejen er underskud på de offentlige finanser,« siger Jacob Graven.
Johnny Jakobsen, USA-analytiker hos Nordea, er heller ikke videre imponeret over Trumps planer.
»Beregninger af Trumps tidligere skatteforslag, der ganske vist nok var dyrere end det han fremlagde i går, har vist, at gælden ville vokse med i omegnen af 50 pct. of BNP over en periode på 10 år,« konstaterer han og tilføjer:
»Det stemmer ikke med Trumps samtidige kritik af, at gælden er fordoblet under Obama og Trumps tidligere løfte om at afskaffe gælden i løbet af otte år.«
Mandag aften gentog Donald Trump ligeledes sin ambition om at trække USA ud de transatlantiske frihandelsaftaler, ligesom han som præsident også vil sætte sig for at genforhandle vilkårene for handlen med bla. Canada i det handelssamarbejde, der kendes som NAFTA. Og udsigten til øget protektionisme og mindre samhandel er ildevarslende, mener de danske økonomer, der samstemmende advarer om en potentiel global recession som følge af politikken.
»Trumps protektionistiske forslag indebærer en risiko for negative reaktioner på de finansielle markeder og i den globale økonomi, hvis de bliver gennemført. Mindre global samhandel vil være negativt for den globale vækst og kan nemt ende med at reducere købekraften hos den almindelige amerikaner, på grund af lavere beskæftigelse og højere priser på mange varer,« siger Johnny Jakobsen.
»I værste fald kan resultatet af en eskalerende handelskrig med blandt andet Kina risikere at blive global recession,« sammenfatter han.
Jacob Graven fra Sydbank deler frygten.
»Det mest kritiske i Trumps økonomiske politik er hans indædte modstand mod frihandel. Det er ikke nyt, men blev gentaget mandag. Hvis USA trækker sig ud af internationale handelsaftaler og pålægger straftold på Kina og Mexico, som Trump tidligere har foreslået, vil andre lande utvivlsomt gøre gengæld, så en global handelskrig bryder ud,« siger han.
»Hvis det for alvor eskalerer, vil det være den sikre vej til en ny global økonomisk krise«
