Aktiemarkedet styrtbløder og vi står foran et historisk aktiekrak, der bliver større end det famøse Wall-Street-krak, 'Black Monday', i 1987, hvor finansverden gik under og aktierne faldt med historiske 20 %.

Det siger den schweiziske investeringsekspert, Marc Faber, til den amerikanske tv-kanal CNBC.

- Der er stor sandsynlighed for, at vi i de næste 12 måneder kommer til at se et krak som det, vi så i 1987, og jeg frygter, at det at bliver værre, siger eksperten til CNBC.

I 1987 tabte det amerikanske aktie-marked 500 milliarder kroner på en enkelt dag, og det samme forventer Marc Faber sker inden for det næste år.

- I år vil S&P 500 (et amerikanske aktie-marked red.) med sikkerhed falde 20 procent, men jeg tror nærmere, det bliver 30 procent. Hvem ved. jeg siger bare, at det er et rigtig dårligt tidspunkt at købe aktier på, siger Marc Faber.

Helt så galt tror den danske chefstrateg for Danske Bank Private Banking. Frank Øland Hansen, dog ikke, det går.

- Markedet er nervøst lige nu, og det skyldes, at regnskab-sæsonen er begyndt. Jeg kan ikke udelukke, at der kommer et fald på markedet på 5-10 %, men langt fra de 30, siger han til BT.

I Danmark skal vi dog ikke frygte, at de danske investeringer går tabt, da aktiemarkedet ifølge Frank Øland Hansen er meget stabilt.

- Det danske aktiemarked er godt rustet, da har vi gode og solide virksomheder, som for eksempel Novo Nordisk. Vi forventer ikke, at det danske marked falder med de fem til 10 procent, som det amerikanske højst sandsynlig gør, siger han.

Ifølge Frank Øland Hansen skal man passe på med at købe aktier pt i Danmark, da tidligere års aktiefest, hvor der har været godt afkast, er ved at være slut.