Der udspillede sig panikagtige scener, da koncertsalen Le Bataclan i Paris sent fredag aften pludselig var skueplads for et gigantisk blodbad med op mod 100 dræbte og mange sårede.

Chokerede øjenvidner på stedet, der havde held til at redde sig ud i live, fortæller til BTs mand på stedet, at gerningsmændene optrådte køligt og afklaret:

»Jeg hørte de første skud bag mig, mens jeg var midt i salen. I starten troede jeg, at det var en del af rockkoncerten - en slags special effekt. Der var en masse larm, og pludselig så jeg to-tre unge mænd ved indgangen med våben i hænderne,« fortæller 25-årige Thomas med blod på tøjet og tårer i øjnene kort efter terrorangrebet.

»En af gerningsmændene - en fyr på ca. 20 år - stod ikke så langt fra mig. Han talte fransk uden accent og råbte på fransk: »I har dræbt vores brødre i Syrien. Nu er jeres tur kommet«. Så begyndte han at skyde løs med sin automatriffel. Folk skreg - det var forfærdeligt.

Jeg smed mig på gulvet ligesom næsten alle andre. Det var ikke en egentlig gidseltagning - de var kommet for at dræbe. Jeg kunne høre råbet »Allahu Akbar« (Gud er stor, red.)  flere gange mellem skuddene. Jeg lå bare musestille og håbede, at terroristerne ikke ville komme forbi, hvor jeg var. Jeg ventede nogle lange minutter, før jeg hørte nogle brag. Kort efter beordrede en politimand os til at komme væk i en fart,« beretter den stærkt chokerede Thomas kort efter blodbadet på Boulevard Voltaire i den franske hovedstad.

En anden af de overlevende fra koncertsalen - Frederic - måtte flygte over nogle tage for at komme i sikkerhed, inden franske specialstyrker stormede bygningen.

»Det var frygteligt. Vi så to-tre personer, som skød løs med automatrifler på os. Der var dræbte og sårede over det hele. Jeg havde held til at slippe væk med andre gennem en dør. Vi flygtede over nogle tage, og nogle naboer hjalp os med at komme i sikkerhed. Jeg ryster stadig over hele kroppen. Det er en tragedie, som jeg aldrig vil glemme,« forsikrede han lige efter terrorrædslerne.