OECD: Det går bedre for økonomien

Det går stadig langsomt med væksten i eurozonen. Men OECD siger i en ny rapport, at organisationen opjusterer sin forventning til væksten i eurozonen.

Genopretningen af den globale økonomi går hurtigere end ventet, men det er Asien, som trækker læsset, mens Europas gældskrise udgør en trussel.

Det fastslår OECD i en ny halvårsrapport.

OECD forudsiger en global vækst i år på 4,6 procent og på 4,5 procent i 2011.

I eurozonen er økonomien langsomt i bedring takket være finansielle hjælpepakker og bedre handel.

Men svag konkurrenceevne og de offentlige finanser i Grækenland, Irland, Spanien og Portugal udgør en risiko, fastslår OECD, som har opjusteret sine forventninger til væksten i eurozonen til 1,2 procent i år og 1,8 procent i 2011.

Det er et mere optimistisk skøn, end det EU-Kommissionen har præsenteret. EU-Kommissionen forventer en vækst på 0,9 procent i år og 1,5 procent i 2011.

Rapporten er også langt mere optimistisk med hensyn til jobmarkederne på globalt plan. Organisationen mener, at ledigheden kan have kulmineret på omkring 8,5 procent i 31 medlemslande.

Tidligere ventede OECD, at ledigheden ville nå op på næsten 10 procent.

De nye prognoser ligger højere end den gennemsnitlige årlige vækst i det årti, der gik forud for den verdensomspændende finansielle krise, som bredte sig fra USA i 2007. Den gennemsnitlige vækst i årene 1997-2006 var på 3,7 procent årligt.

OECD's forventninger til den amerikanske økonomi er også øget i forhold til sidste år, og der ventes nu en vækst på omkring 3,2 procent i 2010.

Den største udfordring er nu at få nedbragt gældsbyrderne i de vestlige lande og sikre stabiliteten på de finansielle markeder, understreger OECD.

/ritzau/Reuters

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08