Nordkoreas test af nukleare våben er bekymrende for verden, mener den amerikanske præsident.

Ise-Shima, Japan: Nordkorea er en stor bekymring for os alle, lyder det fra den amerikanske præsident, mens G7-landene er samlet til topmøde i Japan.

Meldingen falder under et pressemøde, mens verdens syv førende industrilande uden Rusland drøfter forskellige emner af international karakter.

Nordkorea har de seneste måneder testaffyret forskellige nukleare våben.

Obama sagde også, at hans kolleger på topmødet er rystede over udmeldinger fra Donald Trump, der står til at blive republikanernes kandidat i det forestående præsidentvalg i USA.

- De er lidt i tvivl om, hvordan de skal opfatte det, siger Barack Obama.

/ritzau/