Obama rækker ud efter unge i Daily Show
Præsident Barack Obama gæstede for sjette gang underholdsningsprogrammet »The Daily Show« – blandt andet for at fange unge læsere.
Præsident Barack Obama gæstede for sjette gang underholdsningsprogrammet »The Daily Show« – blandt andet for at fange unge læsere.
USA: Der blev rakt ud efter de unge vælgere med en blanding af seriøs politik og jokes, da Barack Obama for sjette gang gæstede »The Daily Show« med Jon Stewart torsdag. Det skriver Reuters.
Det var blandt andet på dagsordenen, hvordan vicepræsidenten ser ud i en svømmedragt, men fremhævede ligeledes de skridt, han som præsident har taget for at sænke studieomkostningerne og udvidet rettighederne for homoseksuelle. Områder, som han ifølge Reuters, advarede seerne om formentlig ville ændre sig radikalt, hvis modkandidaten kommer til præsident-roret ved valget 6. november.
- Her er, hvad jeg vil sige til alle, der ser med: Der kunne ikke være mere på spil. Der er ingen undskyldning for ikke a stemme, lød det fra Barack Obama fra gæstestolen i tv-showet, der i gennemsnit trækker 1,1 million seere.
Vælgere under 30 år spillede en afgørende rolle i Obamas sejr i 2008, og målinger fra Reuters/Ipsos tyder på, at de kommer til at bakke ham op igen denne gang. Præsident Obama har i sin kampagne udnyttet sociale medier, etableret netværk på uddannelsessteder blandt frivillige for at høste de unge amerikaneres stemmer igen, og en optræden på »The Daily Show« vil ifølge Reuters sandsynligvis også hjælpe i den retning.