Obama og republikansk guvernør bedstevenner efter Sandy

Sammen med sin nye bedste ven New Jerseys guvernør Chris Christie inspicerede præsident Barack Obama i aftes den smadrede stat New Jersey.

Med et dødstal på over 50 og med seks millioner amerikanere på østkysten stadig uden elektricitet er desperationen i orkanen Sandys fodspor tydelig. Og som det kan ses på billedet her havde indbyggerne i den katastrofehærgede stat brug for en skulder at græde ud ved.

LÆS OGSÅ: Obama inspicerede skaderne efter Sandys hærgen

Barack Obama lovede, at det ikke ville blive sparet på noget, når stater som New Jersey, New York, Delaware og Maryland skal reddes fra vandmasserne og siden genopbygges. Og New Jerseys republikanske guvernør Chris Christie kunne knap finde ord, da han skulle takke præsidenten.

- Det har været en fantastisk oplevelse at arbejde sammen med præsidenten. Han har været imødekommende og tydeligt berørt af omstændighederne. Og jeg kan ikke takke ham nok, sagde Christie, der for bare en månedstid siden gav hovedtalen på det republikanske konvent i Florida, hvori han revsede den selvsamme Barack Obama. 

LÆS OGSÅ: Obamas højeste prioritet er strøm til borgerne

LÆS OGSÅ: Se billederne: Helt kvarter raseret af orkan, kæmpebrand og oversvømmelse

Dét er faldet flere af Christies partikammerater for brystet. Men dén slags tager Chris Christie helt roligt.

- Jeg er fløjtende ligeglad med, hvis nogen bekymrer sig for den slags. Lige nu er præsidentvalget underordnet. Og det drejer sig bare om politisk samarbejde og at få vores indbyggere tilbage på benene, sagde Christie.

Læs også:


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.