USA's præsident, Barack Obama, fordømte fredag kraftigt de to bombeattentater i Indonesiens hovedstad, Jakarta, der har kostet mindst ni mennesker livet.
- Jeg fordømmer kraftigt de angreb, der fandt sted til morgen i Jakarta og udtaler min dybeste kondolence til alle ofrene og deres pårørende, hedder det i en erklæring fra præsident Obama.
- Det amerikanske folk står ved det indonesiske folks side i denne svære tid, og den amerikanske regering er som ven og partner rede til at hjælpe den indonesiske regering med at svare igen på og komme sig over disse uhyrlige angreb, hedder det videre.
/ritzau/AFP



















