USA: Et nyt skoleskyderi har fundet sted i USA. Denne gang på det amerikanske universitet Northern Arizona University, der ligger i byen Flagstaff i Arizona, rapporterer ABC News.

En person meldes dræbt, mens fire andre er blevet såret under skudepisoden, der fandt sted tidlig fredag morgen lokal tid.

Politiet har pågrebet en mistænkt gerningsmand, der nu er varetægtsfængslet, fortæller en talsperson fra universitet.

Det er endnu uklart, hvad der udløste skyderiet, der fandt sted i nærheden af en sovesal. Her sover en del af de af universitetets studerende, der er med i forskellige studenterforeninger.

BNB