I seks år har hele verden ledt efter den forsvundne britiske pige Madeleine McCann. I aften får vi måske et svar på, hvad der skete, da hun forsvandt fra en ferielejlighed i Portugal i 2007.

Håbet om, at Maddie er i live har fået nyt liv, efter at britisk politi og BBC afslørede, at man mandag aften vil sætte fokus på sagen i udsendelsen Crimewatch. Politiet har udtalt, at man bestemt ikke kan afvise, at pigen fortsat i live. I udsendelsen, der bliver sendt klokken 22 dansk tid, vil politiet komme med nye oplysninger i sagen. Blandt andet vil man vise nye fantomtegninger, som hidtil ikke har været offentliggjort.

Mandag morgen har britisk politi frigivet to fantomtegninger, baseret på to forskellige vidneudsagn - men som politiet antager forestiller den samme mand, som er set i byen Praia del Luz, den nat i maj 2007, da Madeleine McCann forsvandt. Det er politiets håb, at disse fantomtegninger kan give nye henvendelser i sagen

Læs også: Avis: Britisk mand anholdt i Maddie-sagen

Hvis Maddie er i live, vil hun måske slet ikke være, som hendes forældre husker hende. Faktisk kan det være, at den lille pige slet ikke kan huske sine forældre - og at hun måske heller ikke har lyst til at vende tilbage til dem. Det fortæller John Halse, der er børnepsykolog og tidligere formand for Børns Vilkår.

- Madeleine vil være blevet traumatiseret af den adskillelse og det, at hun pludselig bliver hvirvlet ind i noget nyt liv. Og det bliver selvfølgelig ekstra forstærket af, at hun er et barn. Grænsen for, hvor langt tilbage, vi kan huske, går lige præcis ved den alder. Man kan ikke huske ret meget - hvis overhovedet noget, siger han og tilføjer, at genforeningen givet vis også vil være traumatisk for forældrene.

Hvordan Maddie vil have det - og hvordan det vil være for hende at gense sine forældre kommer dog i høj grad an på, hvor hun er havnet henne. To af de hovedteorier, som der arbejdes med, er, at hun enten er havnet hos en pædofilring - eller er blevet kidnappet af en familie, der brændende ønskede sig et barn.

Især i sidstnævnte tilfælde kan den Maddie, som forældrene får hjem være en anden, end de husker.

- Hvis hun har oplevet, at opvæksten var så tryg, at hun har kunnet glemme sine biologiske forældre, så kan det være meget belastende for hende at komme tilbage til sine biologiske forældre, fordi hun har knyttet sig følelsesmæssigt til den nye familie, siger Kuno Sørensen, psykolog hos Red Barnet.

LÆS MERE OM MADELEINE McCANNS FORSVINDEN, OG OM HVORDAN HUN VIL VÆRE, HVIS HUN BLIVER FUNDET I LIVE,  I DAGENS TRYKTE UDGAVE AF BT

- SÅDAN ER PIGEN, DE FÅR TILBAGE

- EKSPERTERNES BUD PÅ, HVAD DER ER SKET MED MADDIE

- TIDSLINJE OVER MADDIES FORSVINDEN

- DE MULIGE MISTÆNKTE GERNINGSMÆND