Søndag aften blev superstjernen Kim Kardashian, der er gift med rapperen Kanye West, truet af maskerede mænd med pistoler på sit hotelværelse i Paris. Hun blev ifølge fransk politi bestjålet for flere millioner kroner.
De maskerede mænd var forklædt som politimænd, da de ifølge flere medier truede sig adgang til Kim Kardashians hotelværelse i Paris, hvor hun i øjeblikket befinder sig i anledningen af byens modeuge.
Ifølge nyhedsbureauet AFP har kilder hos det franske politi oplyst, at det lykkedes de maskerede mænd at stjæle for flere millioner kroner smykker.
»Det tabte beløb løber op i flere millioner euro, primært smykker. Det samlede beløb er endnu ikke fastsat,« lyder det ifølge AFP fra fransk politi.
Det franske medie France Info hævder, at der er blevet stjålet smykker for 75 millioner kroner - heriblandt en ring til godt 30 millioner kroner.
Artiklen fortsætter under tweetet.
Tidligere mandag lød det, at der var tale om to maskerede mænd, men flere medier skriver nu, at der formentlig har været fem gerningsmænd - det er imidlertid ikke bekræftet.
Talsmand for Kardashian-familien, Ina Treciokas, oplyste dog overfor CNN natten til søndag, at Kim Kardashian blev truet med en pistol søndag aften.
»Hun er rystet, men fysisk uskadt,« udtaler hun.
Hændelsen fandt angiveligt sted omkring klokken 02.30 natten til mandag, hvor de fem maskerede mænd truede natportieren til at åbne døren til Kim Kardashians lejlighed, hvorefter de bagbandt ham.
Her røvede de således reality-stjernen for smykker til mange millioner kroner. Imens blev Kim Kardashian bundet og låst ude ude på toilettet, forlyder det ifølge Europe 1.
Hendes mand, Kanye West, spillede samtidig på festivalen ved Meadows Festival i New York, men stoppede brat koncerten, da han hørte om røveriforsøget mod sin hustru.
»Undskyld, undskyld, undskyld - der er en nødsituation i familien,« lød det, inden han stormede ud fra scenen.
Hændelsen fandt angiveligt sted omkring klokken 02.30 natten til mandag